Fem år. Så lang tid går der i snit, fra de unge får sat studenterhuen på hovedet, til de giver sig i kast med en videregående uddannelse. Og dermed kommer de væsentligt senere i gang end unge i andre europæiske lande. I Danmark er det kun 11 procent af de 20-årige, der er gået i gang med en videregående uddannelse, mens tallet i Sverige og Norge er over dobbelt så højt, skriver Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en ny rapport. Og det bekymrer DA. For jo senere de unge kommer igennem uddannelsessystemet, jo senere bliver de veluddannede skatteborgere, som kan være med til at spytte i kassen, når velfærdsudgifterne skal finansieres. Brug for mentalitetsændring David Jensen, chefkonsulent i DA, mener, der skal en mentalitetsændring til for at få de unge placeret hurtigere på skolebænken. »Unge har den holdning, at livet nærmest stopper, når man går i gang med at uddanne sig. Men den største udvikling oplever man på ens uddannelse«, siger han. Rapporten 'Arbejdsstyrke & Uddannelse' bygger på beregninger fra det uafhængige analyseinstitut DREAM under Finansministeriet. Rapporten fastslår, at hvis de unge går i gang et enkelt år tidligere, vil det øge den samlede arbejdsstyrke med 20.000 personer i 2010. Men det regnestykke er afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation Niels Lykke ikke begejstret for. Han kritiserer DA for ikke at turde se realiteterne på arbejdsmarkedet i øjnene. »De kigger langt ud i fremtiden og docerer en skrap medicin. Men tager man den medicin nu og banker de unge et halvt eller et helt år hurtigere igennem, så bidrager man blot til den stigende arbejdsløshed«, siger han. »Dansk Arbejdsgiverforening må derfor være lidt vaksere ved havelågen og hjælpe med til at skaffe nogle job, så det nytter noget at gå igennem sit studium hurtigt«.