Tanken om at oprette en central barselsfond har snurret længe i de fagforbund, hvor kvinder fylder godt op på medlemslisterne. Her er forbundene nemlig klar over, at det ofte er de nyslåede mødre, der må gå på barsel, fordi deres mænd tjener flest penge. Og en central barselsfond vil kunne ændre dét billede. Med fonden i ryggen vil mændene have mulighed for at gå på barsel med fuld løn. Vil give reel ligestilling Og nu melder et typisk mandeforbund sig på banen. Nærings- & Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), med 70 procent mandlige medlemmer, vil være med til at kæmpe for at fordele barselsudgifterne på alle arbejdsgivere - også de, der ikke har nogen kvinder ansat. »Som det ser ud nu, bliver kvinderne straffet økonomisk, mens de er på orlov. Men en central barselsfond vil betyde, at der bliver reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Derfor er det også vores ansvar at arbejde for at få oprettet fonden«, siger Svend Sørensen, der er formand for NNF's Håndværk- og Industrigruppe. Han peger på, at det også vil være til en del mænds fordel, hvis en barselsfond kan garantere fuld løn gennem hele barslen. »Hvis ægtefællen er på barsel og kun får sygedagpenge rammer det jo hele familien - også mændene. Derfor bør de mandsdominerede forbund også være interesserede i det her«. Vækker glæde hos HK Budskabet møder applaus hos HK med flest kvinder. »Det er meget glædeligt at den diskussion, som først og fremmest har været ført i de kvindetunge forbund, nu er sat til debat i de mandsdominerede forbund«, siger formand for HK John Dahl. For uden de mandstunge forbund bliver det ifølge John Dahl vanskeligt at slå næven i bordet under forårets overenskomstforhandlinger og kæmpe for en central barselsfond. »En barselsfond vil være en formidabel håndsrækning til kvinderne på arbejdsmarkedet. Men det bliver altså for dyrt, hvis det kun er de brancher med mange kvinder, som skal løfte opgaven alene. Derfor er det vigtigt at opfordre og appellere til, at også de mandsdominerede forbund lægger nogle kræfter i denne opgave«. Ingen håndsrækning fra Metal Men de muskelkræfter skal han ikke regne med at få leveret fra det mandstunge forbund Dansk Metal. Her er næstformand og øverste overenskomstansvarlige, Ole Ibsen, tilfreds med den ordning, der allerede eksisterer. »Som udgangspunkt er det vores opgave at lave aftaler med arbejdsgiveren om lønforholdene under barslen. Hvordan de så vil finansiere dét, må være deres problem. Og den ordning er vi egentlig meget godt tilfredse med«, siger Ole Ibsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























