Tidens higen efter berømmelse gør børn og forældre villige til at efterkomme ethvert krav fra musikkøbmænd, der kan gøre drømmen til virkelighed. Og branchen udnytter det. »Der er bagmænd, der er så forhippede på deres egen succes, at de simpelthen glemmer, at det er børn, de har med at gøre«, siger direktør i pladeselskabet RecArt, Jens Ove Friis. Et virkeligt eksempel blandt mange: Et barn udfører 11 job på to-tre uger uden en krone i løn. Dertil kommer daglige interview, møder og autografskriverier. Tre fridage på 72 arbejdsdage. Barnet får først penge, hvis cd'en tjener sig selv hjem. Det kræver 15.000 - 20.000 solgte eksemplarer. Ingen regulering I modsætning til de voksne er markedet for børn ganske ureguleret. »En del børneartister stilles økonomisk ringere end voksne. Branchen kan være hård og er ikke sund for alle børn. Problemet er ofte, at forældrene aldrig har været i kontakt med musikbranchen, og det kan være ret store og bindende forpligtelser, man skriver under på«, siger jurist i Dansk Artist Forbund Neel Lykkegaard. Børnestjerner er blevet en storindustri - bl.a. takket være de mange tv-show med en pladekontrakt som præmie. Børne-melodigrandprixet (MGP) er storleverandør til pladeselskabet Universal, der sidder på 50 procent af børnemarkedet. Siden det første MGP er salget af børnemusik steget markant og udgør nu 10-15 procent af selskabets samlede omsætning. Pladeselskab afviser kritik Børnene har ofte kun deres forældre som advokater, og mange af dem drømmer mere om succes end poderne selv, fortæller Jens Ove Friis fra RecArt, der startede børnebølgen for fem år siden med pigeduoen Creamy. Ansvarlig for MGP hos Universal, Henrik Sørensen, afviser enhver udnyttelse: »Økonomien er ikke anderledes end for de voksne. Når en kunstner udgiver en plade, bliver han belønnet efter, om den sælger«.