Betalingskortene Visa Electron og Maestro, bankernes alternativer til et ungdomsdankort med saldokontrol til unge under 18 år, er markant dyrere i drift end hidtil antaget. Ud over at butikkerne - og dermed kunderne - skal betale gebyr, hver gang kortet kører igennem terminalen, går der op til en måned, fra butikken sælger varen, til pengene er i hus. Forsinkelsen kommer, på trods af at pengene, ganske som på det almindelige dankort, bliver hævet med det samme på kundens konto. »Set i forhold til ungdomsdankortet er Visa Electron en forringelse. Vi kommer jo til at betale for at få vores penge«, siger direktør i Dansk Textil Union Jens Birkeholm, der repræsenterer 2.900 detailbutikker. Opfordring til boykot Sidste uge opfordrede unionen sine medlemmer til at boykotte de internationale betalingskort Visa Electron og Maestro i protest mod, at bankerne ikke vil udvikle ungdomsdankortet, der koster 75 øre i gebyr per handel - uanset beløbets størrelse. Modsat blev det, som en del af dankortforliget fra foråret, besluttet, at bankerne fra 1. januar 2005 må kræve 0,4 procent af købesummen i gebyr fra butikkerne, når en kunde betaler med de internationale kort. Dog maksimalt fire kroner per handel. Men oven i gebyret kommer altså 28 dages kredit til banken, før butikken får sine penge. Butikken kan også vælge at få pengene efter syv dage - mod at betale en procent ekstra i gebyr. På dankortet bliver pengene med det samme overført til butikkens konto. »Det er i virkeligheden et skjult gebyr på kortet, og det vil blive lagt oven i priserne, så forbrugerne kommer til at betale«, siger Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl. Slut med kontanter Han peger videre på, at det dermed også kan være slut med at hæve kontanter i kiosken eller tøjbutikken, når man betaler med kortene. »Jeg tror ikke, butikkerne vil være med til at lade kunden hæve kontanter ud over det beløb, der bliver handlet for, når de både skal betale gebyr og give kredit til banken. Så det er slut med kontanter, og dermed er kortene mindre praktiske«, siger Rasmus Kjeldahl. Forbrugerrådet: Banker løber fra aftale Forbrugerrådet er bankernes skarpeste kritiker i hele dankortspørgsmålet. De mener, at bankerne løber fra en aftale om at udvikle et billigere ungdomsdankort, men omvendt siger bankerne - med støtte i forligsteksten fra foråret - at aftalen ikke forpligter dem til det. Det er blot en mulighed. Også Jens Birkeholm fra Dansk Textil Union tvivler på, at butikkerne vil være med til at udbetale kontanter oven i handlen. »Butikkerne vil selvfølgelig være interesserede i, at det hævede beløb bliver så lille som muligt«. Markedet er dækket Nordea, der er største udbyder af Visa Electron, har indtil videre udstedt omkring 60.000 kort, og i august blev kortene brugt cirka en kvart million gange. De fleste transaktioner skete i bankernes hæveautomater. Finansrådet afviser kritikken. »Markedet er dækket med de kort, der nu er, og det står de enkelte butikker frit for ikke at modtage dem«, siger Finansrådets direktør Jørgen Horwitz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























