Det koster danskerne for mange penge at surfe på internettet via en almindelig ADSL-forbindelse. Sådan lyder konklusionen på en ny rapport, som IT- og Telestyrelsen offentliggjorde tirsdag. Sander vil gøre det lettere at skifte udbyder Sammenlignet med andre lande ligger Danmark i top, når det gælder prisen på en normal 512 kbit/s forbindelse. Det får nu videnskabsminister Helge Sander (V) til at fremme konkurrencen på markedet, så forbrugeren slipper billigere. Sydkorea, Canada og Belgien har de laveste priser. »Priserne for ADSL- og kabelmodemtjenester er for høje, hvilket vi vil søge at imødegå gennem en mere effektiv konkurrence. Vi vil blandt andet gøre det nemmere for kunder at skifte udbyder og fjerne nogle gebyrer på ADSL-markedet«, siger ministeren i en pressemeddelelse. Danmark i ADSL-toppen Helge Sander glæder sig dog over, at danskerne for alvor har taget de nye internetforbindelser til sig. Midt i 2003 havde 11 ud af 100 borgere en hurtig opkobling til nettet. Det gør Danmark til det land i Europa, der har næstflest hurtige forbindelser pr. indbygger. Stigningen skyldes først og fremmest, at flere surfer via ADSL, men også private boligforeninger trækker tallet op. Mere end 35.000 danske husstande har adgang til et lokalnet, der er fælles for hele boligforeningen. Bedst dækning i Belgien Samtidig viser rapporten, at danskere, der bor i mindre tæt befolkede områder, nu også kan få en ADSL-forbindelse. Nettet dækker nu 95 procent af borgerne. Her ligger Belgien i front med 98 procent.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen