DSB frygter pendlerkaos

DSB's driftsdirektør lover, at »vi vil gøre vores bedste for at begrænse generne. Vi har lært af problemerne og intensiveret samarbejdet med Banestyrelsen«. - Foto: Jens Dresling
DSB's driftsdirektør lover, at »vi vil gøre vores bedste for at begrænse generne. Vi har lært af problemerne og intensiveret samarbejdet med Banestyrelsen«. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Hvis togpendlere til og fra København tror, de har været meget ondt igennem, kan de godt tro om igen. DSB frygter kaotiske måneder for pendlertrafikken nord og vest for København og på Fyn, når Banestyrelsen i december går i gang med at skifte nedslidte spor ud. Generne forsøges begrænset I Banestyrelsen siger trafikdirektør Eigil Sabroe, at »der kan blive nogle gener, mens det står på. Vi gør, hvad vi kan for at begrænse dem. Vi gør jo det her for at gøre det hele bedre for fremtidens trafik. Jernbanenettet forfalder langsomt. Nu har vi fået nogle flere penge, så kvaliteten af nettet ikke fortsat bliver dårligere«. I DSB lover driftsdirektør Johannes Pedersen, at »vi vil gøre vores bedste for at begrænse generne. Vi har lært af problemerne og intensiveret samarbejdet med Banestyrelsen«. Den byggeplan, der har fået DSB's chefer til at se problemer forude, begynder 14. december og slutter - ifølge planen - efter sommerferien næste år. Ét spor fra december til marts fra Østerport Fra 14. december til 24. marts er der kun ét spor fra Østerport nordpå. Det betyder, at kun Øresundstogene kører mellem Østerport og Helsingør. De øvrige tog stopper enten på København H eller i Hellerup. Arbejdet berører ikke S-togene. Slidte skiftesport skiftes I fire weekender i foråret skal fire slidte skiftespor ved Hvidovre udskiftes. I fire gange 40 timer er et spor for fjern- og regionaltrafikken mellem Glostrup og Valby derfor spærret. Tidspunktet er ikke fastlagt. Senere skal der udskiftes 12 skiftespor i Roskilde, og her må passagererne vænne sig til at stige af og på fra forskellige perroner, mens det står på. Banen mellem Roskilde og Køge lukkes nogle dage. Fra 21. juni og syv uger frem vil Banestyrelsen udskifte spor mellem Årup og Odense. Så i sommerferien kører her kun IC-tog, mens pendlertogene aflyses. Skræmmeeksemplet fra sommeren I både Banestyrelsen og DSB er skræmmebilledet de problemer, der i sommer opstod ved udskiftning af spor mellem Middelfart og Årup. »Da behandlede vi vores kunder meget, meget dårligt«, som Johannes Pedersen udtrykker det. »Ja, dér må vi sige, at der var nogle fejl, som vi nu har lært af, og derfor er planlægningen for 2004 meget bedre«, siger Eigil Sabroe. De værste forsinkelser i årevis i foråret Både det nedslidte skinnenet, uorden i signalsystemer og gener under arbejdet med at reparere og rette op giver DSB problemer med at holde køreplanen. DSB havde i foråret de værste forsinkelser i årevis. Kun 90,3 procent af togene kom frem til tiden, og passagererne spildte 480.000 timer på forsinkelser. Men der kan opstå endnu flere problemer for pendlerne, hvis igangværende forhandlinger på Christiansborg ender med et forlig om at udbedre flere flaskehalse på strækningen København-Ringsted. Det vil dog ende med en øget kapacitet på to tog mere i timen - vel at mærke hver vej.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her