LOs topchefer er sikret en klækkelig indkomst resten af deres dage gennem en fordelagtig pensionsordning. Og det til en meget lav pris for dem selv. Forbundet har besluttet at ændre ordningen - men kun for de fremtidige chefer i LO. »Der er ingen, der har lagt skjul på, at det er en generøs ordning. Men det er noget, man har indført for mange år tilbage. Vi har ønsket at lave det om, og det har vi så også gjort nu, men man kan ikke komme ud af et tilsagn, der en gang er givet,« siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, der selv er omfattet af ordningen til Berlingske Søndag. LOs formand, næstformand og fire LO-sekretærer - er garanteret to tredjedele af deres slutløn i livsvarig indkomst fra den dag, de går på pension. Eneste forudsætning er, at de sidder på posten i 20 år. Til gengæld for den pensionsgaranti indbetaler cheferne ti procent af deres løn. En sats, der ved den netop overståede LO-kongres blev sat op til 15 procent. En lignende pensionsordning ville være meget dyrere for den almindelige pensionsopsparer, oplyser pensionskasserne til Berlingske. Den omtalte pensionsordning blev indført, fordi cheferne i LO formodedes at have haft et forudgående arbejdsliv uden pensionsopsparing. Begrundelsen for, at den bliver ophævet, er, at arbejdsmarkedspensionerne nu er udbredt til næsten hele samfundet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























