I et forsøg på at sikre at patienterne stadig kan stole på deres læger, foreslår Forbrugerrådet nu, at pengestrømmene fra medicoindustrien ledes via en fælles forsknings- og efteruddannelsesfond. Hvis en medicinalvirksomhed ønsker at optræde som sponsor, kan den indbetale et beløb til fonden, der derefter kan søges af læger til forskning og efteruddannelse »Som forbrugere og mulige patienter er vi interesserede i, at der kommer en afstand mellem industrien og de sundhedsprofessionelle. En fond vil fungere som filter mellem lægerne og industrien, og det ser der jo i høj grad ud til at være et behov for«, siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Som omtalt tirsdag kræver Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, et stop for dyre rejser og gaver til læger fra medicoindustrien, mens industrien for sin del er så træt af lægernes tiggeri, at den selv overvejer at smække pengekassen i. Patienterne bliver sorteper Uanset hvem der har ret, peger Forbrugerrådet på, at pengestrømmene fra industrien risikerer at gøre patienterne til sorteper. »Industrien deler jo ikke ud for sine blå øjnes skyld. Der er dansk forskning, der viser, at forskningsresultater i højere grad falder ud til fordel for betaleren, når det er industrien, der sponsorerer, end når det er offentlige midler, der står bag. Vi er bange for, om man kan stole på lægerne, når de i så høj grad er fedtet ind i industrien«, siger Margrethe Nielsen, der vil videresende forslaget om en fælles fond til de forskellige partiers sundhedspolitiske ordførere. Lægeforenings formand bakker op Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, bakker varmt op om ideen. »Vi har faktisk selv foreslået det tidligere, fordi en sådan fond helt fjerner muligheden for et afhængighedsforhold mellem læge og sponsor. Problemet er, at industrien er meget lidt begejstret for tanken; det fjerner jo helt det element af markedsføring, der er i støtten«, siger han. I brancheforeningen Medicoindustrien, der omfatter 88 danske medicinalvirksomheder, vender direktør Ditte Nørgaard-Andersen dog hverken tommelfingeren op eller ned. »Det er et forslag, vi lige skal drøfte internt, før vi vil kommentere det«,siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager