Bendtsen vil gribe ind over for Arla

Lyt til artiklen

Økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen, tilslutter sig nu kritikken af mælkegiganten Arla og vil se på, hvordan konkurrenceloven kan skærpes. »Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, om Arlas adfærd i den senere tid har været eksemplarisk. Jeg mener, det er vigtigt, at især de store virksomheder udviser selvdisciplin i deres markedsadfærd, og jeg må sige, at her er jeg ikke særlig imponeret«, siger Bendt Bendtsen til Ritzau. Vil se på konkurrenceloven Han er parat til at se på, hvordan lovgivningen kan ændres. Han mener, at det især er de bindinger, som Arla har indført overfor landmændene, der er problematiske. Arla afviser Formanden for Arla afviser, at der skal indføres lettelser for leverandørernes tilknytning til Arla. »Jeg kan slet ikke følge ministeren. Det har altid medført en forpligtelse at være andelshaver. Men forpligtelsen har aldrig været så lille som i dag«, siger formanden for Arla, Knud Erik Jensen. Bindinger del af andelstanken Han mener, at Arla stadig skal have ret til at opkræve et beløb, hvis man ønsker at stoppe som leverandør og senere ønsker at komme tilbage. »Alt andet vil stride mod andelstanken og den retfærdighedssans, som den er bygget på«, siger formanden for Arla. Arla har udvist selvdisciplin Knud Erik Jensen afviser, at selskaber ikke har udvist selvdisciplin i sin markedsadfærd overfor forbrugerne. Alle i selskabet er formanet til at overholde konkurrenceloven. Bortset fra de uheldige fejldisponeringer med merpris for mælk i store dunke til storkøkkener og kantiner, er formanden for Arla ikke bekendt med, at der skulle være noget at komme efter. Virksomheden har svært ved at forestille sig en konkurrencelov, som opererer med et loft for, hvor stor en virksomhed må være i forhold til det samlede marked. Supermarkederne har skylden Arla mener heller ikke, at det er deres skyld, at de små mejerier har så lidt hyldeplads i detailhandlen. »Det er supermarkedskæderne, der udelukker de små leverandører, og Arla bliver kun valgt, hvis vi er bedre end andre«, siger Knud Erik Jensen

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her