Muligheden for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag skulle reducere stress og gøre plads til børnene, hunden, haven og hyggen. Men den øgede frihed bliver brugt på mere arbejde - med stress til følge. Sådan lyder de første konklusioner i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af jurister og økonomers arbejdsliv. Den kortlægger konsekvenserne af de nye arbejdsformer med fleksibel arbejdstid, projektarbejde og stor grad af selvledelse, som breder sig til stadig flere faggrupper. Fleksibiliteten slider Den omfattende analyse afslører et grundlæggende modsætningsforhold: Folk elsker fleksibiliteten, men den slider, siger konsulent på undersøgelsen Helle Holt, der forsker i arbejds- og familieliv ved Socialforskningsinstituttet. Over halvdelen af alle DJØF'ere med fleksibel arbejdstid arbejder mere, end de ellers ville have gjort, og blandt dem generes 37 procent af stress - dobbelt så mange som i gruppen, der bruger fleksibiliteten uden at arbejde ekstra. Hver fjerde mener, at det går for meget ud over deres privatliv. »Egne ambitioner er en god kilde til miseren. Men der er også en ledelse, der burde styre i højere grad. Men den får jo langt mere for pengene, fordi vi arbejder så meget«, siger Helle Holt. Hun bakkes op af ph.d. Agi Csonga, der i år 2000 publicerede en afhandling om det fleksible arbejde. Kræver nedfældet stresspolitik Fagforbundet DJØF kræver, at virksomhederne nedfælder en stresspolitik på linje med seniorpolitik og alkoholpolitik. »Vi vil ikke sende folk hjem klokken 16. Men ingen har interesse i, at folk bliver slidt ned. Stress er et kollektivt problem, men er lidt et tabu at tale om«, siger formand for fagforbundet Finn Borch Andersen.