Der er et stort hul i den danske statskasse. Det konkluderer de økonomiske vismænd i en rapport offentliggjort tirsdag. Der mangler indtægter på 27,7 milliarder kroner årligt til finansiering af efterløn og andre velfærdsgoder. Vismændene forudser et opsving og 32.000 flere i beskæftigelse de kommende tre år, men alligevel er kritikken hård fra opppositionspartiet Socialdemokraterne. S: Stadig minus på kontoen Ifølge finansordfører Nicolai Wammen er der stadig et minus på kontoen i forhold til de mål, regeringen har tilsluttet sig. Derfor falder regeringens politik sammen uanset den kommende stigning i beskæftigelsen. »At der er tegn på et opsving betyder ikke, at man skal sidde med korslagte arme uden at sætte nogle ting i gang«, siger Nicolai Wammen til Ritzau. I rapporten langer de økonomiske vismænd hårdt ud efter regeringens finanslovaftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Den vil ikke få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser til de unge og løser dermed ikke det grundlæggende problem, fastslår vismændene i deres rapport. Færre skolepraktikpladser er en fejl Planen om at skære antallet af elever i skolepraktik ned fra 5000 til 1200 vil ifølge vismændene ikke løse problemet med de mange unge, der mangler en læreplads. Tværtimod kan det betyde, at unge fravælger erhvervsuddannelserne eller helt opgiver at få en uddannelse, advarer de i vismandsrapporten. De foreslår i stedet for en ny model, hvor arbejdsgiverne belønnes efter, hvor mange praktikpladser de opretter. Beløn virksomheder, der opretter praktikpladser »Med finanslovens aftale om skolepraktik tilskyndes virksomhederne ikke til at oprette flere praktikpladser i forhold til det nuværende system. Flere praktikpladser kunne fremskaffes ved økonomisk at belønne virksomheder, der opretter praktikpladser«, skriver vismændene i rapporten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























