Hun tør ikke fortælle sin chef, at hun er gravid. For hun ved, at i det øjeblik, hun går på barsel, vil hendes kontrakt på tegnestuen ikke blive forlænget. Det har han nemlig selv sagt - chefen: »Da jeg blev ansat, sagde han til mig: Du får kun en halvårsansættelse, for hvis jeg kender dig ret, så prøver du garanteret at blive gravid«, fortæller den 29-årige kvinde, der ikke vil have sit navn frem. »Og nu er jeg jo gravid, så det der med en fastansættelse, kan jeg godt skyde en hvid pind efter«. Kvinden er ikke den eneste, der kan berette om, hvordan arkitektbranchen opleves som hermetisk lukket for fastansættelser af unge kvinder. Efter at Politiken i sidste uge beskrev, hvordan en række tegnestuer enten underbetaler sine ansatte eller får dem til at arbejde gratis, har flere kvinder henvendt sig for at fortælle, at heller ikke reglerne om ligestilling bliver fulgt i arkitektbranchen. Ingen af dem ønsker deres identitet røbet, for som én formulerer det: »Du er færdig, hvis du står frem«. Barsel er for dyrt Erfaringerne spænder imidlertid fra kvinden, der i strid med reglerne til en jobsamtale blev spurgt, om hun havde planer om at blive gravid - til kvinden, som modtog en fyreseddel, mens hun var højgravid. At eksemplerne ikke er enestående, bekræfter Lars Klint, der er tillidsmand på Kunstakademiets Arkitektskole i København: »Der er mig bekendt ikke en eneste virksomhed, der vil ansætte en ung kvindelig arkitekt - det har de simpelthen ikke råd til, hvis hun går hen og bliver gravid«, siger han og forklarer, at langt de fleste tegnestuer er meget små - derfor vil det være en stor økonomisk mundfuld at betale løn til en kvinde på barsel. »Alligevel burde problematikken omkring kvinder og barsel have være løst for år siden - eksempelvis ved at oprette en solidarisk barselsfond, som alle arbejdsgivere betaler til«, mener Lars Klint og retter en buldrende kritik mod arkitekternes fagforening Ansatte Arkitekters Råd (AAR). Foreningen er ikke opmærksom nok på de problemer, arkitekterne møder på hverdagens tegnestuer, mener han. Nul fagforeningstæft »Hvorfor sørger man ikke for, ligesom i alle andre fagforeninger, at komme ud på arbejdspladserne og tjekke om tingene er, som de skal være. Murernes fagforening kan jo finde ud af det - tømrerne kan. Hvorfor skulle arkitekterne så ikke kunne finde ud af det, hvis de ville? Der mangler simpelthen fagforeningstæft«, harcelerer Lars Klint. Selv om Ulrich Bolow sidder med i det øverste politisk valgte råd i AAR, er han enig i kritikken. »Jeg mener, man bruger ressourcerne forkert«, siger han og stemmer i koret, der vil have fagforeningen gjort slagkraftig på de enkelte arbejdspladser. Ulrich Bolow er derfor stærkt kritisk over for, at AAR's formand Mette Carstad i Politiken i fredags sagde, at »hvis folk ikke ønsker at rejse en sag, kan vi intet stille op«. »Det er da netop en af fagforeningens opgaver selv at rejse sager«, siger han. Tegnestuer i gabestok Og nu erkender formanden da også, at stilen skal lægges om. »Jo. Det er slut med passivt bare at sige, at medlemmerne ikke vil lægge sag an. Vi må stoppe med at undskylde os med, at medlemmerne ikke gider stå frem - og finde en anden måde at føre kampen på«, siger Mette Carstad. Hun nævner, at det kunne være en ide at offentliggøre navnene på de tegnestuer, der ikke overholder overenskomsten og ligestillingsloven. For som hun siger: »Alle ved jo, hvem de er«.