Skatten skal ikke bare strammes for A.P. Møller - Mærsk i Nordsøen. Også skattereglerne for alle de øvrige olieselskaber i Nordsøen bør gennemgås med en tættekam, lyder kravet fra Socialdemokraterne. Partiet går nu til angreb på det gigantiske skattefradrag på 250 procent, som olieselskaberne i Nordsøen de seneste to årtier har kunnet bruge til at undgå at betale den såkaldte kulbrinteskat. Fradrag allerede reduceret Fradraget er allerede blevet reduceret til 30 procent i den aftale, som regeringen har lavet med A.P. Møller - Mærsk og selskabets partnere i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), Shell og Chevron-Texaco. Nu vil Socialdemokraterne også reducere fradraget drastisk for resten af olieselskaberne i Nordsøen, som står for knap 20 procent af den milliardstore danske olieproduktion. »Regeringen bør gribe ind« »Det er fuldstændig åbenbart, at det nuværende fradrag ikke kan blive stående. Regeringen bør gribe ind over for det så hurtigt som muligt. Hvis ikke den nuværende regering gør det, vil en socialdemokratisk regering gøre det«, siger tidligere skatteminister Ole Stavad. Fradraget, som betyder, at olieselskaberne kan trække 250 kroner fra i skat, hver gang de investerer 100 kroner, blev hårdt kritiseret på Folketingets høring om nordsøaftalen i tirsdags. Høringens skatteeksperter betegnede fradraget som en ren gavebod. Let at slippe for skat »Det er kun dem, der ikke forstår systemet, der betaler kulbrinteskat«, konstaterede Søren Rasmussen, som er leder af skatteafdelingen hos Deloitte & Touche. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) har da også flere gange erkendt, at det store fradrag lægger op til skattetænkning, og at det reelt udhuler kulbrintebeskatningen. »Det er min opfattelse, at det gældende kulbrintefradrag er så stort, at alle operatører vil gennemføre investeringer i et sådant omfang, at man i det store og hele undgår kulbrinteskat«, skrev han i et svar til Folketinget i midten af november. Minister: Uhensigtsmæssigt fradrag Og på et åbent samråd for Folketingets Energi- og Skatteudvalg kaldte han onsdag fradraget »uhensigtmæssigt«. Alligevel afviser han at røre ved det. »Der er lavet en aftale med selskaberne. Hvis vi laver om på den, risikerer vi, at de kræver erstatning for bristede forventninger«, sagde Bendt Bendtsen, som samtidig anklagede Socialdemokraterne for at score billigere point. »Det er ufatteligt med så stort et kissejav fra Ole Stavads side. Vi har haft reglerne siden 1981, og Socialdemokraterne har haft 10 år til at få dem ændret«. S har først set hullet nu Ole Stavad hævder dog, at partiet først er blevet opmærksomt på skattehullet, efter at oliepriserne og produktionen i Nordsøen er steget voldsomt. »Det er først de seneste år, at det for alvor er gået op for os alle, at der ikke kommer penge i kassen fra kulbrintebeskatningen«. Ole Stavad afviser samtidig, at staten hænger på en aftale med olieselskaberne. »Der er jo ingen kompensationsklausul i den gamle aftale, så Folketinget kan frit hæve beskatningen. Og på grund af statsministerens iver efter at lukke skattehuller, vil vi nu bede ham om at gå ind i sagen«, siger Ole Stavad, som frygter, at der forsvinder milliarder, hvis ikke regeringen griber ind i tide. Kan blive nødvendigt med kompensation På gårsdagens samråd måtte Skatteministeriet i øvrigt erkende, at det kan blive nødvendigt at betale kompensation til A.P. Møller - Mærsk, hvis der bliver behov for at lukke huller i den aftale, som regeringen netop har lavet med selskabet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø