En ny pjece fra Arbejdsdirektoratet og Ligestillingsministeriet i forening, skal fra i dag gøre det lettere at hitte rundt i barselsreglerne. Siden regeringen i 2002 lavede en barselsreform, har reglerne været kritiseret for at være for fnidret formuleret. Både de nybagte forældre og arbejdsgiverne har haft svært ved at kende deres rettigheder og pligter. Inspiration til forældre »Jeg har måttet tage til efterretning, at mennesker synes, det har været forvirrende. Derfor har vi lavet en ny pjece, der angiver otte eksempler på, hvor fleksibel den orlov egentlig er. Nu håber jeg, at vi får givet nogle flere mødre og fædre inspiration til, hvordan de kan strikke deres orlov sammen«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Ifølge en opgørelse foretaget af Arbejdsdirektoratet, tager forældre i dag længere orlov end under de gamle regler. Siden regeringen ændrede barselsreglerne fra 6 til 12 måneder, har dagpengekontorerne øget udbetalingen af dagpenge med 60 procent i forhold til kvinderne og 40 procent i forhold til mændene. I samme periode har fødselstallet været svagt faldende. »Tallene afspejler, at vi har forlænget barselsorloven. Og det var det, vi forventede«, siger beskæftigelsesministeren. Forældre kan genoptage arbejde på nedsat tid Et af de nye tilbud er, at forældre kan genoptage deres arbejde på nedsat tid og dermed forlænge deres barselsorlov - hvis ellers de får deres arbejdsgiver med på ideen. Minister for ligestilling Henriette Kjær (K) mener, at netop denne mulighed kan være med til at styrke kvindernes stilling på arbejdsmarkedet. Men faktum er, at kun 50 fædre ud af de 21.800 der var på barsel i første halvår af 2003 benyttede sig af tilbuddet om deltid. Det er noget af det, Claus Hjort Frederiksen håber, der bliver rettet op på med den nye pjece til forældrene: »Jeg håber især, at det kan få mændenes fantasi i gang«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen