Opsvinget er på vej, og danskerne kan derfor med ro i sindet bestille den nye bil uden at frygte for privatøkonomien - i hvert fald, hvis man skal tro regeringens bud på de økonomiske udsigter de kommende år. »Vi har et synligt opsving, det er kun et spørgsmål om, hvor hårdt det slår igennem«, siger finansminister Thor Pedersen (V) på baggrund af ministeriets økonomiske redegørelse, der blev offentliggjort i går. Thor P: Køb løs Faktisk opfordrer ministeren ligefrem danskerne til at give opsvinget en hjælpende hånd ved at forbruge lidt ekstra næste år. »Med skattelettelserne giver vi befolkningen en forbrugsmulighed, som den ikke har i dag. Så, hvis man overvejer at udskifte bilen, så er tidspunktet godt lige nu. Det er ikke meningen, at skattelettelserne skal gå til at øge opsparingen«, siger Thor Pedersen. Regeringen satser benhårdt på, at dette års miserable udvikling i samfundsøkonomien hurtigt vendes til en samfundsøkonomisk fremgang, der skaber 26.000 nye job over de næste to år. Håb om faldende ledighed Sker det, vil ledigheden allerede fra begyndelsen af 2004 gradvist falde og nå ned på 165.000 ved udgangen af næste år, sammenlignet med cirka180.000 arbejdsløse her og nu. Økonomer uden for regeringen er enige i, at opsvinget er undervejs, men de peger også på oplagte risici - både på kort sigt, og på det lidt længere stræk. Her og nu er det udviklingen i dollaren, der bekymrer mest. Dollaren er faldet med cirka 15 procent i år og i øjeblikket koster en dollar 6,08 kroner. »Hvis dollarkursen bliver ved med at være så lav eller falder yderligere, forringer det eksporten fra Europa og Danmark, og så er det tvivlsomt, om fremgangen når at bide sig fast«, siger økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lavvækst skader økonomisk plan En anden bekymring er, at de sidste par års lavvækst på afgørende vis har skadet mulighederne for at få regeringens langsigtede økonomiske plan til at falde i hak. Den såkaldte 2010-plan skal gøre den danske velfærdsstat i stand til at håndtere en befolkningsudvikling, hvor der bliver flere ældre, der skal forsørges af færre erhvervsaktive. Hovedkravet i planen er, at der bliver skabt 50.000-55.000 ekstra job, og samtidig skal der være solide offentlige overskud, så den offentlige gæld halveres de næste syv år. Hul på 27 mia. kr. De økonomiske vismænd har for nylig opgjort, at der lige nu mangler skatteindtægter for 27 milliarder kroner årligt, hvis 2010-planen skal hænge sammen, og de mener derfor, at der ikke - som det ser ud nu - er råd til de næste fire års skattelettelser. Men det afviser finansministeren blankt. »Finanspolitikken er på sporet, og endda meget præcis på sporet«, fastslår Thor Pedersen, og underbygger synspunktet med, at vismændenes fejl er, at de ikke anerkender, at regeringen får held med at styre de offentlige udgifter stramt og heller ikke tager højde for, at 2010-planen vil skaffe de mange ekstra job. Overskuddet halter Regeringens egne tal viser dog, at de faktiske årlige overskud på de offentlige finanser halter i øjeblikket. Overskuddene ligger i disse år på 1,3 til 1,4 procent af bruttonationalproduktet, og det er lidt lavere overskud end de 1,5 procent, regeringen selv har sat som en undergrænse i 2010-planen. Nordeas cheføkonom Helge Pedersen tvivler da også på, at forudsætningerne i regeringens plan holder, sådan som hele økonomien har udviklet sig. »Vi har meget svært ved at se, hvordan regeringens plan hænger sammen, når det drejer sig om de offentlige finanser og arbejdsmarkedet. Konjunkturafmatningen betyder for eksempel, at der ikke er blevet skabt de nødvendige arbejdspladser og - endnu værre - har mange forladt arbejdsmarkedet. Det gør det næsten umuligt at nå målsætningerne«, siger Helge Pedersen.