De fleste danskere mener nok, at prisen på en ejerbolig i Danmark er rigelig høj. Men rent faktisk ligger huspriserne herhjemme i den lave ende sammenlignet med resten af Norden. Det viser en ny analyse af det nordiske boligmarked fra Nordea. »Udviklingen i boligpriserne fra 1993 til i dag har været parallel i de fire nordiske lande. Priserne er steget stærkt, men mest i Norge. Fra begyndelsen af 1990'erne er de reale priser i Norge i gennemsnit steget med 115 procent sammenlignet med en stigning på 60-65 procent i de øvrige lande«, hedder det i analysen. Målt i kvadratmeterpriser kommer Norge da også ind på en klar førsteplads, mens Sverige og Danmark ligger i bunden. Således koster et gennemsnitshus i Norge lige knap en halv gang så meget, som det kan købes for i Danmark, mens prisen i Finland ligger cirka 20 procent over den danske. Ikke lønnens skyld Nordea afviser, at forskellen skal findes i et forskelligt lønniveau i de fire lande. »Det synes ikke at være tilfældet. Således har Finland det næstlaveste lønniveau, men de næsthøjeste boligpriser. Modsat har Danmark det næsthøjeste lønniveau, men de næstlaveste boligpriser«, skriver analysens forfatter, Steinar Juel. Forklaringen på de relativt billige danske ejerboliger skal derimod findes i de hårde danske boligskatter, mener Steinar Juel. »Finland og Norge har de laveste ejendomsskatter, mens Danmark og Sverige har de højeste. Vores eksempel viser, at en lønmodtager i Danmark betaler 4,1 procent af sin løn i ejendomsskat, mens den tilsvarende lønmodtager i Finland kun skal af med 0,4 procent«. Nordea har beregnet, at boligpriserne i Danmark således kunne stige med 30-40 procent, hvis beskatningen af boliger herhjemme blev reduceret til det finske niveau. Andre beregninger bekræfter, at det er forskellen i skatterne, der styrer den faktiske prisudvikling. Justeres der for skatterne, vil boligpriserne således i nøjagtig rækkefølge følge landenes lønniveau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce