Der kunne spares 300 mio. kr. om året, hvis lægerne altid udskrev god, gammeldags, velprøvet medicin til patienter med for højt kolesterolindhold i stedet for nyere og langt dyrere lægemidler. 'Oprørende' Og det kunne ske uden at forringe behandlingen, mener overlæge Steen Stender fra amtssygehuset i Gentofte og Lægemiddelstyrelsen. »Det oprører mig dybt, at man bliver ved med at udskrive den dyre medicin, når man kan få noget, der er meget billigere og mindst lige så godt«, siger Steen Stender. Han mener, at højst fem procent har behov for den nye medicin. Læger fortsætter med at udskrive det dyre Da patentet på den gamle kolesterolmedicin udløb i maj, blev det muligt at købe kolesterolmedicin til en tiendedel af prisen. Men tal fra tredje kvartal 2003 viser, at danske læger fortsatte med at udskrive for 70 mio. kr. af den nyere og dyrere medicin. Industrien har sat sig igennem Med andre ord har medicinalindustrien med stort held fået læger og patienter til at bruge dyr kolesterolsænkende medicin, selv om prisen på en medicin, der er mindst lige så god til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, er ti gange billigere. Da medicinen er tilskudsberettiget, betyder det, at både patienter og skatteydere betaler mere end nødvendigt for medicinen. Patienter med for højt kolesteroltal kan behandles med pillerne Simvastatin, der er et ældre lægemiddel til formålet. De koster op til halvanden krone om dagen for den anbefalede dosis. Lige gode Samme virkning kan fås med de nyere piller Zarator, der koster op mod 14 kroner om dagen eller Pravachol til 16,50 kroner om dagen. Alle tilhører den type medicin mod forhøjet kolesterol, som kaldes statiner. »Alle statiner er lige gode. De lærde kan strides om nogle finurligheder, men det er noget pjat. Det er meget simpelt. Så lægen kan og skal tage det billigste, hvilket er Simvastatin«, siger overlæge Jens Peter Kampmann, leder af Institut for Rationel Farmakoterapi. Men det gør lægen ikke. Nye tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at apotekerne i tredje kvartal sidste år omsatte for knap 24 millioner kroner af de billige Simvastatin. Producent medgiver I samme periode solgte apotekerne for 70 millioner kroner af det dyrere Atorvastatin og Pravastatin. Medicinalfirmaet Bristol-Myers Squibb AB sælger Pravachol. Her medgiver informationschef Anne Wästgård, at når det kommer til at forlænge livet og udskyde tiden til næste hjerteanfald, så er Simvastatin og Pravastatin, som er det aktive stof i pillerne Pravachol, lige gode. »Men de nedbrydes ikke på samme måde i leveren. Pravastatin interagerer ikke med anden medicin. Det betyder for eksempel, at effekten af den anden medicin ikke forsvinder, hvis man tager Pravachol. Det kan den gøre med for eksempel Simvastatin«, siger hun. Omkring 125.000 danskere får kolesterolsænkende medicin. Det betalte danskerne sidste år 479 millioner kroner for. Patienterne selv betalte 128 millioner kroner og sygesikringen de resterende 351 millioner. Reklamens magt Besparelsen er inklusive de højst fem procent, der ikke kan tåle den billige medicin, eller får anden medicin og skal behandles med den dyrere medicin. Jens Peter Kampmann giver denne forklaring på lægernes handlemåde: »Reklamefiduseri. Man tager en detalje og forstørrer den op. Den hopper lægerne på«, siger han. 'Lægen føler sig tryg' At læger lader sig påvirke af medicinalfirmaernes reklamer, er praktiserende læge og formand for lægeforeningens lægemiddeludvalg Ole Eckhardt Poulsen ikke i tvivl om. »Det handler om, at lægen føler sig tryg ved et præparat, fordi han har fået noget information eller reklame om det. Det får meget hurtigt lægerne op på et højt informationsniveau, og så er lægerne lidt træge til at skifte«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Her er retterne ikke tilpasset vestlige smagsløg. Som i slet ikke
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Henrik Palle: Hun er helt perfekt i hovedrollen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Djaffar Shalchi
Klumme af Noa Redington




























