Borgere, som ønsker at indgå aftale om tilbagebetaling af en gæld til det offentlige, risikerer også fremover at måtte løbe forskellige myndigheder på dørene. Et udvalg under Skatteministeriet har opgivet at nå til enighed om et forslag, der skulle sikre, at inddrivelse af personlig gæld til det offentlige bliver samlet hos en enkelt myndighed, erfarer Politiken. Pantefogeder beklager Den manglende enighed bliver mødt med beklagelse af kommunale pantefogeder. »Jeg synes, at det er trist og spild af ressourcer, hvis der fortsat skal være to-tre forskellige myndigheder om at inddrive gæld til det offentlige fra den samme personkreds. Meningen var jo, at det skulle være mere overskueligt for den enkelte borger«, siger formanden for Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Jørgen Pedersen. Pantefogederne og Kommunernes Landsforening har længe slået til lyd for at forenkle inddrivelsen, således at staten inddriver de virksomhedsrelaterede restancer, og kommunerne den personorienterede gæld. Tre instanser inddrager personlig gæld Som det er i dag, er der hele tre forskellige myndigheder, som kradser penge ind, når det handler om personrelateret gæld. Skylder man f.eks. SU eller licens, vil man modtage en rykker fra de statslige Told & Skatteregioner. Er man derimod bagud med betalingen af en bøde eller betaling for sagsomkostninger, er det politiet eller domstolene, der kommer efter en. Og stammer gælden fra skattevæsenet eller de sociale myndigheder - ja, så er det det den kommunale pantefoged, man får på nakken. Konsulent i Kommunernes Landsforening og medlem af forenklingsudvalget Lene Hansen har anslået, at to eller flere myndigheder hvert år i 8.000 til 10.000 tilfælde hver for sig sender gæld til lønindeholdelse hos de samme personer. »Man kan ikke tale om den store forenkling, når der stadig vil være mindst tre forskellige myndigheder, der forfølger den samme betalingsevne«, siger pantefogedernes formand, Jørgen Pedersen, der har måttet se til fra sidelinjen, mens embedsmandsudvalget har arbejdet. Klagesteder reduceres Mens det ikke er lykkedes udvalget at blive enige om at begrænse antallet af inddrivelsesmyndigheder, er der til gengæld enighed om at skære ned på antallet af klageinstanser, der i dag er endnu mere talrige end de myndigheder, der driver pengene ind, og som ikke nødvendigvis følger inddrivelsesmyndigheden. F.eks. er det den kommunale pantefoged, der inddriver gæld vedrørende underholdbidrag og beboerindskudslån. Men hvis skyldneren vil klage over lønindeholdelse af gælden, så skal det ske til henholdsvis fogedretten og Det sociale Ankenævn. Hvis politikerne følger udvalgets indstilling, skal borgerne fremover kun henvende sig ét sted, hvis de vil klage, nemlig hos den lokale Told & Skatteregion. Heller ikke denne beslutning vækker udelt begejstring alle steder. Således har f.eks. pantefogederne og Dommerfuldmægtigforeningen peget på fogedretterne som en fælles klagemyndighed. »Vi er betænkelig ved, om Told & Skat har den nødvendige ekspertise som klageinstans, når det gælder sociale krav«, siger Jørgen Pedersen. Endelig er der enighed i udvalget om at løse endnu et problem. Hidtil har det været sådan, at myndighederne har benyttet et forskelligt udgangspunkt, når de har beregnet, hvor mange penge skyldneren skulle have tilbage til sig selv efter løntræk. Mens de sociale myndigheder i dag tager udgangspunkt i den enkeltes økonomi, ser de øvrige myndigheder på den samlede husstand. Her har Socialministeriet måttet bøje sig, så der fremover kun bliver ét regelsæt uanset inddrivelsesmyndighed og uanset kravets karakter. Forenklingsudvalget blev nedsat af regeringen sidste sommer som led i aftalen om kommunernes økonomi i 2003. Udvalgets endelige betænkning ventes klar omkring 1. februar.