I 1982 skrev en ansat i den britiske nationalbank, Bank of England, til en af sine kolleger, at den private bank BCCI var ved at blive »finansverdenens parallel til 'Titanic'«. Ni år senere krakkede BCCI med et brag, der efterlod 6.500 kunder med et tab på over 100 milliarder kroner. Enorm bankskandale Tirsdag åbnede en retssag uden sidestykke, hvor Bank of England bliver sagsøgt for over 10 milliarder kroner for at have forsømt sit tilsyn med banken, der endte som en af alle tiders største bankskandaler. BCCI viste sig at have haft forbindelse til både terrorister, arabiske våbenhandlere og sydamerikanske narkokarteller, og ved krakket i 1991 stod det klart, at indskud fra i tusindvis af småsparere var blevet brugt til at finansiere kæmpe lån til en lille skare kunder, der ikke kunne betale tilbage. Det er første gang i den britiske nationalbanks 300-årige historie, at den sidder på anklagebænken. Selve anklagen er næsten lige så stor en sjældenhed. Bank of England er som nationalbank immun over for en anklage om almindelig forsømmelse, så sagsøgerne bruger i stedet en sjældent anvendt paragraf om såkaldt misfeasance - udførelse af en lovlig handling på en lovstridig måde. For at vinde sagen skal kurators advokat ikke bare bevise, at nationalbanken begik fejl, men også at den handlede uærligt og ansvarsløst, fordi det var tydeligt, at fejlene kunne gå ud over bankens kunder. Mange indvandrere BCCI - Bank of Credit and Commerce International - blev grundlagt i Storbritannien i 1972 af en gruppe velstående pakistanere, der allerede havde åbnet bank i Luxembourg. I Storbritannien tiltrak den mange småsparere og forretningsdrivende fra den store gruppe pakistanske indvandrere, men også 28 britiske kommuner satte penge i banken. BCCI fik med tiden filialer i 60 lande, men tilsynet med banken var delt mellem myndighederne i Luxembourg, Storbritannien og Cayman Islands. Selv om der begyndte at være rummel om bankens ufine metoder og tvivlsomme kundekreds allerede i 1980'erne, har den britiske nationalbank hele tiden forsvaret sig med, at den mente, det var Luxembourgs ansvar at holde øje med, at alt gik rigtigt for sig. Det er revisionsfirmaet Deloitte, der fungerer som kurator og fører sagen på vegne af de mange kreditorer, og 'Titanic'-brevet fra 1982 bliver et af beviserne mod Bank of England. 12 års arbejde har allerede givet betydeligt afkast. Det er ved en række tidligere retssager lykkedes Deloitte at hente 75 procent af de tabte penge ind hos blandt andet bankens revisorer og nogle af de oprindelige bagmænd i Mellemøsten, deriblandt Sheikh Zayed af Abu Dhabi, og nu skal kampen så føres mod den britiske nationalbank om 10 af de sidste 25 milliarder kroner. Højrøstet minister Ved skæbnens ironi er en af de politikere, der tidligere har været mest højrøstet i sit krav om, at staten om nødvendigt skulle hjælpe bankkunderne med at få erstatning for deres tabte penge, i dag finansminister i Labourregeringen. Gordon Brown har forholdt sig tavs ved retssagens begyndelse, men hvis Deloitte vinder sagen over Bank of England, bliver det altså nu ham og skatteyderne, der skal åbne kassen og betale kravet på over 10 milliarder kroner. Hvis kreditorerne får medhold i retten, ventes BCCI-sagen at blive fulgt af en lang række andre sager, hvor kreditorer stiller staten til regnskab for manglende tilsyn med krakkede virksomheder. Der ventes først dom i sagen om halvandet års tid. Alene sagsøgers fremlægning af sagen ventes at tage mellem to og tre måneder.