Selv om 2003 blev et overvældende godt aktieår, satte private investorer kun beskedne beløb i aktiebaserede investeringsbeviser sammenlignet med den formue, der blev investeret i obligationsafdelinger. Det viser en opgørelse fra InvesteringsForeningsRådet (IFR), der er brancheorganisation for investeringsforeningerne herhjemme. Private investorer venter Efter tre års nedgang nåede aktierne bunden 12. marts 2003, hvorefter optimismen bredte sig. I perioden fra marts til august steg eksempelvis danske aktier med 50 procent, men kun 1,7 milliarder kroner blev placeret i investeringsforeningernes aktiepuljer i første halvår af 2003. I samme periode skød småinvestorer 28,7 milliarder ind i afdelingerne med obligationer. Fra juli til december blev 4,3 milliarder private opsparingskroner sendt på arbejde blandt aktierne. »Generelt træder private investorer for sent ind på aktiemarkedet og for sent ud af det i forhold til kursudviklingen. Interessen for aktier kom først for alvor igen i juli, hvor kursstigningen allerede havde været meget kraftig«, siger Hans Jørgen Larsen, direktør i Jyske Invest og næstformand i IFR. Seks til ni måneders forsinkelse Han peger på, at småinvestorer gerne vil se, at den gode stemning har bidt sig fast, før de er villige til at sætte penge på det. Også selv om det betyder, at prisen er blevet højere. »Trods anbefalinger er det ikke altid, at kunderne ønsker at købe, når markedet ser allersortest ud og aktierne er billigst«, siger han. Den mekanisme bekræfter direktør Claus Silfverberg fra Dansk Aktionærforening (DAF), der varetager private investorers interesser. »Private reagerer på kursfald og -stigninger med seks til ni måneders forsinkelse. Derfor skal man beslutte sig for nogle aktier og være i markedet uanset udviklingen. Lad være med at købe og sælge hele tiden. Det eneste, du får ud af det, er at producere handelsindtægter til banken«, fastslår Silfverberg. Stadig billige aktier Hans Jørgen Larsen er enig i, at det er mest fornuftigt fra starten at lægge en strategi for opsparingens fordeling på aktier og obligationer, og så følge den. »Vi anbefaler ikke, at man tumler ind og ud af markedet. Men man bør handle, hvis kursudviklingen har betydet, at fordelingen ikke længere er den samme«. Han vurderer, at mange aktier trods sidste års kurshop stadig er så billige, at der vil være penge at tjene ved at købe de aktiebaserede investeringsbeviser nu. DAF's råd er imidlertid, at man - på grund af investeringsforeningernes høje administrationsomkostninger - selv køber enkeltaktier, hvis formuen er på mindst 100.000 kroner. Så kan risikoen spredes på tilstrækkelig mange papirer.