Pædagoger betaler det kommende år løn to gange for en sekretariatschef, der i december forlod deres fagforbund, BUPL, med et gyldent håndtryk på 13 måneders løn. Samtidig satte han sig nemlig i en ny chefstol hos den faglig hovedorganisation FTF, hvor BUPL betaler for at være medlem. Ud over dobbeltregningen til pædagogerne er jobskiftet kontroversielt, fordi formanden i de to faglige organisationer er én og samme person: Bente Sorgenfrey. Nyoprettet stilling 24. oktober var hun som formand for BUPL med at bevilge sekretariatschefen et millionhåndtryk, midt i november skiftede hun kasketten ud med formandsposten i FTF, og 17. december ansatte hun så sin tidligere højre hånd som udviklingschef. En stilling, der aldrig før har eksisteret i FTF, og som kritikere kalder et eklatant eksempel på fagbevægelsens nepotisme og pamperi. Forstår kritikkenBente Sorgenfrey, hvad kalder du det selv? »Hvis jeg i dag skulle gøre det om, ville jeg have givet ham et godt råd om ikke at benytte sig af aftrædelsesordningen«. Men hvad med din egen dobbeltrolle - forstår du anklagerne mod den? »Ja, det gør jeg. Og jeg burde nok have sagt: Du får kun stillingen, hvis du afskriver dig det gyldne håndtryk«. 'Uhørt' Baggrunden for den rundhåndede afsked med sekretariatschefen i BUPL er en længere historie, som også involverer afsked med to andre chefer i forbundet. Samlet koster aftrædelsesaftalen 4,4 millioner kroner for medlemmerne, og både beløbets størrelse, og måden aftalen er blevet til på, vækker harme. »Det er uhørt. Man har en misforstået loyalitet internt i stedet for at lægge tingene frem. Hensynet til hinanden vejer tungere end medlemmerne«, siger pædagog og tidligere hovedbestyrelsesmedlem i BUPL Jan Hoby. 15 års pædagogløn En almindelig pædagog skal arbejde femten år for at tjene et beløb svarende til de gyldne håndtryk. Det er ikke usædvanligt, at chefer har garanti for et håndtryk, hvis de bliver fyret. Men i dette tilfælde er de gået selv, og en nærmere granskning af aftalerne afslører, at fagforbundet ud over godtgørelse i henhold til chefernes ansættelseskontrakter har bevilget de tre 21 måneders ekstra løn. »Det er usædvanligt, at man tildeler yderligere fratrædelsesgodtgørelse til folk med i forvejen ganske attraktive opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser i deres kontrakter«, siger advokat med speciale i ansættelsesret hos Bech-Bruun Dragsted Jacob Sand. Sammenlignet med gyldne håndtryk i det private erhvervsliv er beløbet på 4,4 millioner ikke voldsomt højt, men perioden, hvor BUPL-medlemmerne stadig hænger på ekschefernes løn, er lang, vurderer Jacob Sand. Samlet accepterede et enigt forretningsudvalg i BUPL at udbetale fuld løn til de tre i henholdsvis 13 og to gange 22 måneder. Farceagtigt forløb Aftrædelsesaftalen kom i stand efter et farceagtigt forløb, der splittede forbundshuset fuldstændig. De tre chefer var utilfredse med husets fællestillidsrepræsentant, som de mente ikke udførte sit arbejde godt nok. De gav ham en skriftlig advarsel, men gjorde regning uden medarbejderne, der truede med at nedlægge arbejdet. Forretningsudvalget trak advarslen tilbage, men nu følte cheferne deres ledelsesret undermineret og krævede at få lov at sige op, men med en fyrets rettigheder. 'En skandale' Den ret fik de - uden at BUPL rådførte sig med jurister om det rimelige i chefernes krav. »Denne skandale bør have politiske konsekvenser. Et mistillidsvotum til toppen i BUPL og til Bente Sorgenfrey i FTF via BUPL«, siger Jan Hoby. Hovedbestyrelsen i BUPL holder møde i næste uge, og i morgen redegør Bente Sorgenfrey for forløbet over for FTF's forretningsudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























