Først hed det sig, at der var flere. Så var der kun to. Og nu er der kun et medlem af Aller-familien i ejerkredsen bag den private biobank StamcelleCentret, som via et samarbejde med Rigshospitalet vil tilbyde nybagte forældre opsamling og opbevaring af deres børns navlestrengsblod. Bølgerne er gået højt Siden det torsdag i sidste uge kom frem, at Aller-familien er involveret i selskabet, er bølgerne gået højt i familien bag ugebladsdynastiet Carl Allers Etablissement. Det fik mandag Christina Aller til at sælge sin ejerandel i StamcelleCentret. Bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) skal onsdag beslutte, om det vil samarbejde med StamcelleCentret. Oplægget er, at selskabet skal have lokaler på Rigshospitalet og købe ydelser hos hospitalet. I oplægget står, at Aller-familien er bag StamcelleCentret. Outsider står bag Med Christina Allers salg af sin aktiepost på én procent, er Claës Aller imidlertid den eneste fra den prominente familie, der er tilbage i ejerkredsen. Den 39-årige Claës Aller, som er søn af den tidligere magtfulde direktør, afdøde Jørgen Aller, og bror til den nuværende direktør Bettina Aller, betegnes af mange som en outsider i Aller-familien. Siden Claës Aller stoppede som direktør i koncernen i 1996, har han således ikke været en del af den daglige ledelse og har i stedet arbejdet med sin egne projekter. Christina Allers beslutning om at sælge sin aktiepost kommer efter, at hendes mor, Susanne Aller, i weekenden gik ind i sagen. Susanne Aller er næstformand i bestyrelsen for Carl Allers Etablissement og den største enkeltaktionær i selskabet. »Claës Aller tilbød mig i november 2003 at købe en mindre ejerandel af StamcelleCentret A/S. Et tilbud, som jeg valgte at tage imod. Jeg vælger imidlertid nu at sælge min ejerandel til Claës Aller. Det skyldes, at Politikens dækning af sagen har ført til en for mig uholdbar situation. Jeg ønsker ikke at være genstand for pressens fokus med blandt andet en sammenblanding af StamcelleCentret og min arbejdsplads, Aller Gruppen, hvilket i sidste ende også har indflydelse på mit forhold til min mor, Susanne Aller«, hedder det i en pressemeddelelse, udsendt af PR-virksomheden Holm Kommunikation. Fik aktieposten foræret Christina Aller, der er ansat som it-medarbejder i Aller-koncernen, bekræftede tirsdag oplysningerne over for Politiken, men hun ønskede ikke at give yderligere kommentarer ud over at oplyse, at hun havde fået aktieposten foræret. I den samme pressemeddelelse fastslår Claës Aller, at Christina Allers beslutning om at sælge sine aktier ikke får nogen indflydelse på StamcelleCentret. »Jeg har fuld forståelse for Christina Allers ønske, som er helt uproblematisk og selvfølgelig vil blive imødekommet fra min side. Denne ændring af ejerkredsen får ingen indflydelse på kapitalgrundlaget i StamcelleCentret A/S«, hedder det i udtalelsen, som Claës Aller ifølge Holm Kommunikation ikke ønsker at kommentere yderligere. Efter Christina Allers farvel til StamcelleCentret ejer Claës Aller nu 90 procent af selskabet, mens Niels Ahlmann-Ohlsen ejer de resterende 10 procent. Riskær vil også have adgang Indstillingen til en aftale mellem StamcelleCentret og Rigshospitalet fik sidste uge StamcelleCentrets konkurrent, CopyGene, på banen. Finansmanden Klaus Riskær Pedersen, som ejer CopyGene, kræver, at hans selskab også skal have adgang til lokaler på landets hospitaler. Af et fortroligt HS-dokument, som Politiken har fået indsigt i, fremgår det, at bestyrelsen anbefales at stemme ja til Rigshospitalets samarbejde med StamcelleCentret, men flere af bestyrelsesmedlemmerne har allerede krævet yderligere tid til at behandle de mange spørgsmål, som er dukket op de seneste dage. Blandt andet er der tvivl om, hvem der har rettighederne til det oplagrede blod, hvis en privat blodbank går konkurs. Sagen ventes også at blive et emne på fredagens generalforsamling i Carl Allers Etablissement. Ifølge Politikens oplysninger er flere medlemmer af både direktionen og bestyrelsen stærkt utilfredse med, at Claës Aller flere gange har henvist til 'familien Aller' i forbindelse med etableringen af StamcelleCentret - blandt andet i dokumenterne til HS-bestyrelsen.