Flere og flere stiger på tog og bus i Skåne. Næsten en tredjedel flere kunder er der kommet i butikken hos trafikselskabet Skånetrafiken i løbet af fem år. Der blev solgt 27 millioner flere ture sidste år end i 1998. Den skånske succes står i skærende kontrast til udviklingen på den danske side af Sundet. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) mistede ifølge en opgørelse fra DSB halvanden procent af sine kunder fra 2002 til 2003. »Både det borgerlige styre, der regerede Skåneregionen fra 1998 og det socialdemokratiske styre, der kom til i 2002, har satset på at styrke den kollektive trafik«, siger trafikdirektør Gösta Ahlberg, der har ledet Skånetrafiken i de fem år, selskabet har eksisteret. I Skåne har der i fire år været prisstop på billetter, togkort og månedskort, men i år blev priserne sat op med syv procent, mens priserne i hovedstaden steg med hele 12 procent. En busbillet i Malmø koster to tredjedele af en københavnsk busbillet. Mens Skånetrafiken køber nye tog for at skaffe siddepladser til alle, så frygter HUR yderligere nedgang i passagertallet i år. Færre passagerer Det er et resultat af, at regeringen har fjernet det statslige tilskud på 360 mio. kr. om året, som gik til at holde billetpriserne nede. HUR, der mister 100 mio. kr., frygter, at omkring fire procent af kunderne stiger af tog og bus. De københavnske S-tog brød sidste år tilbagegangslinjen i hovedstadens kollektive trafik, da antallet af rejsende steg med en million i forhold til 2002. Men fremgangen er spinkel og kommer efter flere år med tilbagegang. »Vi burde kunne holde fremgangen med nye S-tog, et nyt trafikknudepunkt på Flintholm Station, der er en del af en ny ringbane, men jeg frygter, at takststigningerne vil holde nogle kunder væk«, siger administrerende direktør Benny Würtz fra DSB S-tog. I 1997 blev Skåneregionen skabt ved en mindre kommunalreform, og samtidig blev det regionale transportselskab skabt. Og ud over prisstoppet peger trafikdirektør Gösta Ahlberg på organiseringen af den kollektive trafik i Skåne som en forklaring på den vidt forskellige udvikling på de to sider af Sundet. Ansvaret er samlet »Den største forskel på os i Skånetrafiken og HUR er, at vi entydigt har ansvaret for hele kundens rejse. Vi kan ikke give andre skylden, hvis kunderne ikke er tilfredse med busser eller tog«, siger Gösta Ahlberg. Den skånske succeshistorie bliver fulgt i de danske forskermiljøer. »Vi kan lære af de lande, hvor der er en samlet strategi for, hvordan den kollektive trafik skal udvikle sig, og hvilken rolle den skal spille fremover«, siger trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter (RUC). Forskeren støtter Ahlbergs analyse og peger på, at de steder, hvor den kollektive trafik er i fremgang, bliver bus og tog styret af et selskab. »I Paris, hvor der er et velfungerende kollektivt trafiksystem, er der fælles styring af regionaltog, metro, busser og sporvogne, som de er ved at indføre«, siger Per Homann Jespersen.