Ætsede trædepuder og sår på benene er alt for ofte det liv, som danske kyllinger har levet, inden de ender på stegepanden. Anklagen kommer fra Dyrenes Beskyttelse, der ikke længere vil finde sig i de forhold, som danske kyllingeproducenter byder deres fjerkræ. I et protestbrev til Det Danske Fjerkræraad vælger dyreforeningen nu at droppe samarbejdet med producenternes brancheforening og håber dermed at åbne offentlighedens øjne for »producenternes ulovligheder«. Hævede ben »I alt for mange tilfælde ser vi, at trædepuderne er ætset væk, og at kyllingerne går rundt med hævelser på benene. At de går dårligt, fordi de tvinges til at vokse så hurtigt, at benene ikke kan bære kroppens vægt. Og at de ikke får tilstrækkeligt med ro på grund af for få perioder med mørke«, siger Ole Münster, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Det Danske Fjerkræraad og Dyrenes Beskyttelse blev i begyndelsen af 2000 enige om 'Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktionen med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd'. Handlingsplanen blev året efter fulgt op af Folketinget med en ny lov om hold af slagtekyllinger. Lovgivningen fastsætter blandt andet grænser for, hvor grelt det må stå til med afsvidninger af kyllingernes trædepuder. Hvis den strøelse, som kyllingerne går i, ikke er tør nok, dannes der ammoniak fra afføringen, og det ætser kyllingernes trædepuder og ben. »En meget stor del af produktionen er simpelthen ikke lovlig. For os er det helt uacceptabelt, at når producenterne ikke kan leve op til lovgivningens krav, så arbejder Det Danske Fjerkræraad systematisk på at få slækket kravene i loven - på bekostning af dyrenes velfærd«, siger Ole Münster, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Han opfordrer forbrugerne til at købe økologiske kyllinger, hvis de vil være sikre på, at kræet på stegepanden har haft et anstændigt liv. På kursus Jens Peter Rønholt, formand for Det Danske Fjerkræraad, erkender, at ikke alle landets cirka 300 producenter overholder loven. Ifølge brancheforeningen har cirka to tredjedele af de danske kyllingeproducenter problemer med at opfylde lovens krav. Jens Peter Rønholt vil ikke at kommentere Dyrenes Beskyttelses anklager om, at producenterne bevidst forsøger at udhule loven. »Selve tonen i brevet fra Dyrenes Beskyttelse forstår jeg slet ikke. Jeg forstår godt, at de gerne ser, at forbedringerne sker hurtigere end i dag. Men det er en svær proces. Indgroede vaner og mangel på knowhow er problemet«, siger Jens Peter Rønholt, der ikke mener, at lovovertrædelserne sker for at spare penge. »Formidlingen af viden er ikke sket godt nok. Vi vil derfor lave en ny handlingsplan og hurtigst muligt indkalde producenterne til et kursus«, siger Jens Peter Rønholt. Brancheforeningen har bedt om et møde med Dyrenes Beskyttelse i næste uge i håbet om forsoning. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K), der har problemstillingen under sig.