»I kunne godt have sparet jer; vi åbner aldrig dørene for pressen«. Kan vi stå i foyeren og tale med aktionærerne?

»Nej, tak«. Må vi, eller må vi ikke?

»Det bestemmer I selv«. Aller-koncernens bestyrelsesformand, Richard Sand er urokkelig. Til receptionen og ikke længere. Generalforsamlingerne i den koncern, som systematisk snager i andres folk liv, er hermetisk lukket for pressen. »Sådan har det altid været«, forklarer Richard Sand. Og den holdning deles tydeligvis af aktionærerne, hvoraf de fleste er en del af Aller-familien. Hader søgelyset Ingen af de aktionærer, som fredag skulle til selskabets generalforsamling i hovedkontoret i Valby, ønskede at tale med Politiken om den sag, der i de seneste dage har bragt Aller-dynastiet i det søgelys, som familien så indædt hader at være i: Sagen om StamcelleCentret, der forsøger at lokke Rigshospitalet til et samarbejde om at indsamle og oplagre stamceller. Store dele af familien er utilfreds med, at projektet blev lanceret som en idé født af Aller-familien. Reelt var der kun to familiemedlemmer involveret i projektet, og i mandags trak den ene af de to, Christina Aller, sig efter pres fra familien. Familie vender ryggen til projekt Tilbage fra Aller-familien står nu kun Claës Aller. Og som om det ikke var nok, at familien vendte ryggen til projektet, måtte han i onsdags lide den tort, at Rigshospitalet udskød beslutningen om et eventuel samarbejde. Skulle den 39-årige Claës Aller, som en kort overgang var direktør i selskabet, være i tvivl om, at resten af Aller-dynastiet er imod projektet, blev det bekræftet på generalforsamlingen. Ifølge en deltager på generalforsamlingen, som ønsker at være anonym, understregede bestyrelsesformand Richard Sand nemlig, at Aller-koncernen aldrig ville involvere sig i StamcelleCentret. En melding, som ifølge Politikens oplysninger foregreb ethvert tilløb til debat på en generalforsamling, hvor de knap 100 fremmødte aktionærer kunne glæde sig over et af den danske mediebranches stærkeste regnskaber. I særklasse Med et overskud før skat på 416 millioner kroner mod 330 millioner kroner året før er Carl Allers Etablissement i særklasse. Koncernen udgiver hver uge 5,5 millioner ugeblade i hele Norden. Alene i Danmark sidder Aller på 70 procent af ugebladsmarkedet med titler som Billed-Bladet, Se og Hør, Kig Ind og Rapport. At det er god forretning kan også aflæses i de lønninger og honorarer, som Aller-familien har bevilget sig selv. De fire direktører, Bettina, Carl Erik, Katinka og Erik Aller, får tilsammen en årsløn på 22 millioner kroner. Forgyldte pensioner Derudover er der i regnskabet hensat 198 millioner kroner som pensionsforpligtelser over for »nuværende og tidligere medlemmer af selskabets ledelse, samt til disses enker«, som det hedder i regnskabet. Det er en stigning på 40 millioner kroner siden sidste år. Den eksorbitante aflønning har tidligere skabt stor uro blandt nogle af aktionærerne, særlig den del af familien, som ikke sidder på magten. Men efter at det samlede udbytte er hævet til 96 millioner kroner mod før 60 millioner kroner, er der tilsyneladende borgfred blandt de forskellige fraktioner. Det øgede udbytte skæpper godt i Aller-fonden, som via 56 procent af A-aktierne sidder på magten i selskabet. Aller-fonden, der har rektor Linda Nielsen fra Københavns Universitet som formand, uddeler primært penge til Aller-familien. I det seneste offentliggjorte regnskab blev der uddelt 6,8 millioner kroner på den konto.