Mens resten af Danmark tålmodigt venter på bedre tider og et økonomisk opsving, skovler de danske banker penge ind. Når Jyske Bank i dag og Danske Bank på i overmorgen som de første af de store banker offentliggør deres regnskab, snørrer bankverden så småt pengesækken for regnskabsår 2003, der foreløbig tyder på at blive det bedste nogensinde. Sådan lyder det fra flere førende bankeksperter og aktieanalytikere. Ifølge bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult står de 58 største banker til et samlet overskud før skat på hele 24 milliarder kroner for 2003 - en forbedring af resultatet fra sidste år på 20 procent og det bedste nogensinde. Gang i aktiehandlen Det store overskud er endda renset for de næsten syv milliarder kroner, som Nykredit lagde i de lokale og regionale banker ved købet af Totalkredit. »Bankerne har primært nydt godt af, at der igen er kommet gang i aktiehandlen, og har formået at holde indtjeningen i de egentlige bankforretninger i vejret«, siger Bjarne Jensen, og peger på, at bankerne generelt har været gode til at begrænse omkostningerne, når de traditionelle indtægtskilder tørre ud. Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse regner ligeledes med generelt positive tal fra bankerne. »Det ser ud til, at bankerne får et godt år. Den lave rente har begrænset tab og hensættelser, men også omlægninger til afdragsfri lån, ser ud til at kaste gode kroner af sig«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager