Uroen ulmer i LO-familien. Siden Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) for to uger siden indledte drøftelser om en overenskomst med den Kristelige Arbejdsgiverforening (KAF), har ledelsen i SiD tordnet mod FOA-formand Dennis Kristensens planer om at give afkald på strejkeretten. Forhandlinger indstillet Seneste modsvar fra SiD har været at lægge FOA på is ved at indstille forhandlingerne i en verserende faglig strid mellem de to forbund om, hvem der har ret til at organisere buschauffører. »Jeg er oprigtig forbløffet. SiD har selv anlagt sagerne mod os, og nu vælger de at afbryde forhandlingerne i busstriden, indtil vi har trukket følehornene til os og offentligt har erklæret, at vi ikke vil indgå overenskomst med KAF. Det er en underlig sammenblanding. Tingene har intet med hinanden at gøre«, siger FOA-formand Dennis Kristensen. KAF er berygtet i fagbevægelsen for modstanden mod strejkeret og eksklusivaftaler, hvilket også har sat sig sine spor i de igangværende forhandlinger: KAF har således krævet, at FOA giver afkald på konfliktretten - et krav, Dennis Kristensen har erklæret sig åben over for. Den udmelding er blevet mødt med vrede fra SiD og senere Kvindeligt Arbejderforbund. I SiD's Fagbladet erklærede SiD-formand, Poul Erik Skov Christensen, således, at »FOA sælger ud af fagbevægelsens værdier og går efter at optræde smart - med det egoistiske mål at kapre nye overenskomstområder«. Strid om buschauffører Konflikten har senest ført til SiD's boykot af FOA i en såkaldt grænsestrid om, hvilket forbund der har ret til at organisere buschaufførerne i Århus og København. »Vi kan da ikke forhandle med et forbund, vi ikke ved, hvor vi har. Det handler dels om, at man vil droppe strejkeretten. Men det handler også om, at FOA vil indgå overenskomst med den Kristelige Arbejdsgiverforening på et område, hvor vi mener, at vi og KAD i forvejen dækker«, siger formanden for SiD Transport, Orla Petersen, og nævner som eksempel, at en overenskomst mellem FOA og KAF vil omfatte hjemmeservicevirksomheden Blæksprutten i Hjørring, som SiD og KAD allerede har overenskomst med. »Dermed lægger FOA op til endnu en grænsestrid«, siger han. Ifølge Dennis Kristensen er de grundlæggende principper i en kommende aftale mellem FOA og KAF nu på plads, og han tror derfor på en snarlig overenskomst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























