Selv om Shell havde ret til at hugge boreplatformen Brent Spar op, fik det multinationale olieselskabs image nogle grimme kratere i lakken i et af 90'ernes hedeste miljøslagsmål. »Dengang gik Shell totalt fejl af de holdninger, der var til miljø i det omgivende samfund. Ligesom dengang er virksomheder i dag nødt til at stikke en finger i jorden for at lodde de dominerende holdninger«, siger professor Majken Schultz fra Handelshøjskolen i København. Virksomheder skal veje moral og etik Statsminister Anders Fogh Rasmussens angreb på virksomheder, der udnytter skatteregler til det aller-alleryderste, er for Majken Schultz blot et eksempel på, at erhvervslivet er nødt til at veje moral og etik op mod mulighederne for at score millioner på at udnytte skattereglerne. Statsministeren reagerede på et pressemøde i tirsdags på, at blandt andet TDC og Jyske Bank havde brugt skattereglerne til at få skattefradrag på milliarder af kroner. Fogh vil ikke give facitliste Onsdag fastholdt statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Folketingets talerstol, at virksomhederne ikke skal misbruge skattesystemet. Da han blev spurgt om, hvilken moralsk facitliste virksomhederne skal leve op til, svarede han: »Jeg kan ikke give en facitliste. Men jeg tror, at hver enkelt erhvervsleder godt selv ved, hvad der er rigtigt«, sagde Anders Fogh Rasmussen. Virksomheds-lede lurer Og det synspunkt får støtte af Majken Schultz, der understreger, at virksomhederne er nødt til at tænke selv i stedet for at holde sig til, hvad skattereglerne kan give dem af gevinster. Som en af landets førende eksperter i kommunikation mellem virksomheder og omverdenen peger hun på, at efter en række store erhvervsskandaler i udlandet lurer en lede ved virksomheder, der kører til stregen eller lidt over. Hun tror, at den almindelige moral i samfundet har flyttet sig i løbet af de sidste fem år. Det at gå til kanten af skattereglerne kan af almindelige mennesker opfattes som skattespekulation. »Og det er ikke længere spor sejt at skattespekulere. Moralen har flyttet sig i løbet af de sidste fem år«, siger Majken Schultz, der ud over en række andre tillidshverv også er medlem af bestyrelsen i Danske Bank. Og hun er ikke den eneste, der advarer virksomhederne mod at gå til stregen. Skader på renoméet I løbet af de sidste par år har Søren Rasmussen som skattechef for et af landets største revisionsselskaber, Deloitte, rådgivet store danske virksomheder om, hvordan de håndterer de komplicerede skatteregler. Han efterlyser, at virksomhederne holder de mulige skader på renomméet op mod de kroner, de kan spare i skat. De store virksomheder bruger millioner af kroner på skatterådgivere. Risiko for ridser »Indtil nu har flertallet bare set skat som en omkostning, der skal så langt ned som muligt. Men virksomhederne skal altså være klar over, at de risikerer at få ridser i deres renommé«, siger Søren Rasmussen. Selv om han mener, at både TDC og Jyske Bank har brugt skattereglerne fuldt lovligt, så vurderer han, at de to selskabers omdømme har lidt skade. »TDC har for eksempel blot udnyttet, at nogle regler i forskellige lande ikke hænger sammen«, siger Søren Rasmussen, der ved siden af sit normale job også er adjungeret professor i skatteret ved Syddansk Universitet. »Jeg har ikke noget moralsk problem med det, som TDC har gjort. Men TDC må overveje, om virksomheden vil tage sit fradrag med de konsekvenser, som det muligvis får for deres image«, siger Søren Rasmussen. Udviklingen vender På trods af sagerne med blandt andre TDC og Jyske Bank tror han, at udviklingen er ved at vende. Efterhånden spørger nogle af hans kunder ikke alene til, om de lovligt kan få fradrag i skatten. Virksomhederne efterspørger også rådgivning om, om de kan risikere at løbe ind i en sag. »Vi er nødt til som rådgivere at gøre virksomhederne opmærksomme på, at de løber en risiko for at få et flosset ry«, siger Søren Rasmussen. En virksomheds image er det ansigt, som den præsenterer over for kunderne Som professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet peger dr.jur. Erik Werlauff på, at virksomhederne står i dilemmaet mellem hensynet til virksomhedernes ejere, aktionærerne, og hensynet til den offentlige mening eller moral. »Direktørerne kan stå over for et gabende hul i skattelovgivningen og stå med valget: Skal jeg tage alle de fradragsmuligheder, jeg kan få? Eller skal jeg gå til mine aktionærer og forklare dem, at det var ikke meningen med reglerne?«, siger Erik Werlauff. Han vurderer, at aktionærer vil forstå det sidste argument, fordi de jo også er skatteborgere.