»Nu vil jeg bare have min frakke igen«.
I hele 14 måneder har Vibeke Gottschalck-Hansen ventet på at få sin gamle persianerpels tilbage fra pelsgrossisten Mogens Alex Petersen. Da hun afleverede pelsen 9. december 2002 fik hun ellers at vide, at det kun ville tage 14 dage at få påmonteret en sølvræv på kraven og på ærmerne. Holdt hen med snak
Da de 14 dage var gået, fik Vibeke Gottschalck-Hansen at vide, at firmaet ikke kunne nå at have pelsen parat til jul. Til gengæld lovede de, at den kunne være klar til nytår. Men heller ikke det løfte kunne pelsgrossisten holde.
»Siden er det gået slag i slag. Jeg har ringet skiftevis med et par dages og ugers mellemrum. Da vi nåede april sidste år, opgav jeg at ringe et par måneder. Nu var det alligevel for varmt at have pelsen på«, fortæller Vibeke Gottschalck-Hansen.
Men da det atter blev efterår begyndte hun at ringe til Glostrup-firmaet igen.
»Hver evig eneste gang har jeg talt med en, som har sagt: »Jamen, den hænger ude på værkstedet. Der skal jeg ud i eftermiddag. Jeg ringer, når jeg er tilbage«. Men de ringer aldrig tilbage. Og når jeg så ringer næste gang, vil de slet ikke forholde sig til problemet. Det er simpelthen bare så strengt«, siger Vibeke Gottschalck-Hansen, der senest ringede til firmaet mandag.
Igen lød beskeden, at hun ville blive ringet op.
Da Politiken ringer til pelsgrossisten, er det Jacob Alex Petersen der svarer. Hvorfor skal det tage så lang tid?
»Det må du ikke spørge mig om. Jeg kender ikke noget til denne sag«, siger Jacob Alex Petersen og lover, at han vil ringe tilbage når han har undersøgt sagen.
Det sker efter ti minutter. 'En stor misforståelse'
Nu fortæller han, at det hele er en stor misforståelse.
»Det er ikke normalt, at kunder henvender sig til os. Vi leverer pelse til forretninger og har som sådan ikke normalt en direkte kontakt til forbrugerne. Vi har henvist til en buntmager, og i det led er der sket en misforståelse«, siger han, og undskylder miseren.
Så nu skulle pelsen gerne været parat til afhentning på fredag. Med påsyet sølvræv på kraven og ærmerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























