Uro om central metrolinje

Kort over city-ring
Kort over city-ring
Lyt til artiklen

Prisen på en godt 14 kilometer lang underjordisk metroringlinje i det indre København er 12,9 milliarder kroner. Der er imidlertid tale om en minimal-metro, hvor der er anvendt standardløsninger i stedet for skræddersyede løsninger til København. Det fremgår af en hidtil hemmeligholdt rapport fra Ørestadsselskabet om cityringen. To stationer på Kongens Nytorv og ved Forum Der bliver for eksempel to metrostationer på både Kongens Nytorv og ved Forum til at betjene hver sin metrolinje i stedet for fælles metrostationer, der kan betjene ikke mindst de passagerer, som skifter mellem linjerne. På København H og Østerport bliver metrostationerne placeret ved siden af selve stationerne, så der bliver lange gangafstande i gangtunneller for passagerer, som skal skifte mellem metro og S-tog eller regionaltog. Ørestadsselskabet forestiller sig, at stationerne bliver bygget efter den såkaldte cut and cower-teknik, hvor der populært sagt bliver gravet et hul i jorden og bygget en station. Det er langt billigere end at bore en tunnelstation ud under for eksempel Hovedbanegården eller Kongens Nytorvs metrostation. Kongens Nytorv er i øjeblikket ved at blive renoveret for op mod 100 millioner kroner, men risikerer i løbet af få år at skulle graves op igen. Ikke realistisk grundlagt »Rapporten giver ikke et realistisk grundlag for at træffe beslutning om en cityring. Vi risikerer at løbe ind i samme problem som med Amagermetroen, hvor borgerne pludselig opdager, at de får en halvskidt løsning, og sætter sig i bevægelse«, siger medlem af bygge- og teknikudvalget i Københavns Kommune, Monica Thon (R), der har valgt at give Politiken rapporten for at få gang i en offentlig debat. »Mine erfaringer er, at man ikke skal starte med det billigste, fordi det alligevel ender med en ekstra regning. Jeg vil hellere have et reguleret bud på, hvor meget det koster at få en cityring«, siger Monica Thon, som går ind for at udbygge metronettet. Bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) peger i et brev til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) på, at »de skitserede løsninger i ringe grad respekterer de byrum, som stationerne placeres i«. Derfor vil venstreborgmesteren hurtigst muligt have et møde med kommunens økonomiudvalg, hvor overborgmesteren er formand, for at diskutere placeringen af stationerne. Søren Pind ønsker ikke at uddybe sine bekymringer over for Politiken. Overborgmesteren advarer Overborgmesteren advarer mod at træffe forhastede konklusioner på baggrund af rapporten. »Der er tale om en råskitse til stationsplacering. Toget er slet ikke kørt endnu. Det er slet ikke fastlagt, hvordan linjeføringen og placeringen af stationerne skal være. Det skal Frederiksberg og vi i København først nå til enighed om, men det er da godt at tage diskussionen i god tid«, siger Kramer Mikkelsen. Ventetider På Danmarks Tekniske Universitet har professor Otto Anker Nielsen lavet passageranalyser, som viser, at passagererne oplever vente- og skiftetid som 40 procent værre end ren køretid. »Men det trækker i den anden retning, at metroen opleves som en markant forbedring i forhold til bus, både fordi skinnebåren transport i almindelighed opleves som bedre, og fordi metroen er hurtigere end busserne«, siger Otto Anker Nielsen. Professoren tvivler på, at København nogensinde får udbygget sit metronet, hvis cityringen bliver gjort væsentligt dyrere. »Hvis regningen lyder på 20 milliarder kroner i stedet for 13, så tror jeg ikke, det er politisk muligt at udbygge metroen. Og der er rigtig mange penge at spare på at bruge cut and cower-teknikker. Det er meget vanskeligt at bygge en station under en station, hvor der skal køre tog. Her er man nødt til at fryse jorden«, siger Otto Anker Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her