Knap er blækket blevet tørt på de nye overenskomster mellem kabinepersonale, piloter og ledelsen i SAS, før koncernchef Jørgen Lindegaard lover et milliardoverskud allerede fra næste år. Ifølge nyhedsbureauet Direkt venter SAS et overskud på 5 milliarder svenske kroner i 2005/2006. Jørgen Lindegaard vurderer, at der nu er basis for at tænke i ekspansion af SAS, frem for at skære ned. »Der er ikke tegn på øgede indtægter nu, men der er heller ikke noget, der tyder på yderligere fald«, siger Jørgen Lindegaard på et pressemøde. Han garanterer, at de opnåede besparelser på 14 milliarder svenske kroner er nok til at ruste selskabet til fremtiden. Omkostningerne er barberet ned, og der er ikke behov for nye fyringsrunder. »Spareplanen betyder, at der ikke skal fyres folk ud over de 6.000 som allerede er indeholdt i spareplanen Turnaround 2005«, siger Jørgen Lindegaard på et pressemøde. Utilfredshed med aftale »SAS er nu konkurrencedygtigt. Produktionsomkostningerne er nu nede på et niveau, som matcher fremtidens indtjeningsgrundlag på det skandinaviske og europæiske marked«, siger Jørgen Lindegaard. Kabinepersonalets formand, Verner Lundtoft Jensen kalder aftalen den »dårligste« nogensinde. Aftalen betyder lønnedgang og forringede arbejdsvilkår for de ansatte i SAS. Både piloter og kabineansatte har forhandlet med en overhængende trussel for at blive fyret. Aftalen med piloterne vurderes at ville give 700 millioner svenske kroner og aftalen med kabinepersonalet vil give ca. 400 millioner svenske kroner, mens de øvrige aftaler giver restbeløbet op til de omkring 1,6 milliarder kroner. Bestyrelsen har besluttet at dele SAS op i selvstændige nationale selskaber under SAS-koncernen og at udskille de interkontinentale ruter som et selvstændigt forretningsområde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























