Amternes nye model til beregning af forurening fra svinefarme løser ikke problemerne med manglende tilsyn med miljøbelastningen. »Det er kun beregningsmetoden, der ændres. Der kommer ikke mere kontrol af, om landmændene overholder de forudsætninger, de har stillet op«, erkender Leo Ellgaard, miljøchef i Amtsrådsforeningen. Landbruget beregner Som Politiken fortalte søndag, er det normalt svineavlernes landbrugskonsulenter, der ved udvidelser af mellemstore svinefarme - under 9.000 slagtesvin årligt - beregner forureningen. Landbrugets beregninger viser ofte, at miljøbelastningen vil blive mindre eller ikke vil blive nævneværdigt større. Og så er det ikke påkrævet, at amterne skal lave en grundig vurdering af virkningerne på miljøet. For eksempel vil en svinefarmer i Skibby på Midtsjælland udvide fra 6.500 til 8.800 slagtesvin om året. Ved hjælp af blandt andet ændret sædskifte, hvor flere svin går på beton i stedet for halm, har landbrugskonsulenten beregnet, at udvidelsen ikke vil betyde øget belastning for de sårbare, beskyttede naturområder ved Roskilde Fjord. »Meget upræcis« Blandt andre Naturklagenævnet har kritiseret konsulenternes metode for at være »meget upræcis«, og nu har Amtsrådsforeningen reageret. Efter måneders forhandlinger med Dansk Landbrug vedtog man i torsdags en ny, mere præcis model. Men der er stadig ikke tilsyn med, om svineavlerne overholder de ændringer til fordel for miljøet, som deres konsulenter har stillet i udsigt. Og det er et problem, mener blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsen. »Vi vil snart gå i gang med også at finde en løsning på det«, lover Leo Ellgaard fra Amtsrådsforeningen, der tilføjer, at problemet med manglende kontrol primært skyldes usikkerhed om ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner. Amterne har netop skrevet til miljøminister Hans Christian Schmidt (V) med opfordring om at bifalde den nye model og opdatere den løbende. Brevet beder også ministeren om at sikre, at kommunernes vurdering lægges til grund ved afgørelser om lugtgener fra svinefarme - og dermed tager amterne fat på diskussionen om ansvarsfordelingen. Hans Christian Schmidt vil studere brevet og problematikken nærmere, inden han vil kommentere sagen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen