Supermarkedskædernes glittede tilbudsaviserne skal ikke kun indeholde gode tilbud om færdige frikadeller fra Wenbo eller tre agurker for en tier. Tilbudsaviserne skal også indeholde solid forbrugerinformation. Eksempelvis bør de fortælle kunderne, hvordan de finder ud af, hvad producenterne egentlig har puttet i marmeladen og skinkesalaten. Eller hvad der er op og ned på snakken om kostpyramiden - et tema, som kunne krydres med ernæringsrigtige kostråd. Det mener Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder Gitte Gross. »Tilbudsaviserne er tilsyneladende noget af det, danskerne virkelig nærlæser. Samtidig er det et problem med at få folkeoplysning ud til folk. De fleste har eksempelvis svært ved at læse en næringsdeklaration. Derfor burde tilbudsaviserne bruges til fornuftig forbrugeroplysning«, siger Gitte Gross. Tilbudsbunken svulmer De seneste tyve år er bunken af tilbudsaviser vokset markant. I 1985 udkom der 220 tilbudsaviser om året, i dag er antallet oppe på 1.400 om året. Samtidig er de noget af det mest læste litteratur herhjemme. En undersøgelse, som analyseinstituttet Webpol har foretaget for Politiken, viser, at 70 procent næsten altid læser tilbudsaviserne. Slagtilbuddene i tilbudsaviserne er ganske vist fulgt af de lovpligtige angivelser om meter-, styk- eller kilopris. Derimod er de blottet for gode og rigtige ernæringsråd. »Og i dag, hvor der eksempelvis ligefrem er tale om en fedmeepidemi herhjemme, burde detailhandlen være foregangsmænd«, siger Gitte Gross. Informationschef i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, er ikke afvisende over for ideen. Problemet er bare, at kunderne forventer rene slagtilbud i deres tilbudsaviser. Ellers flygter de til andre butikskæder, siger han. »Det eneste, der flytter kunder, er, hvilke varer der er på tilbud, og til hvilke priser. Hvis vi eksempelvis bruger halvdelen af pladsen i SuperBrugsens tilbudsavis på forbrugerinformation frem for tilbud og priser, så vil kunderne styrte over til vores konkurrenter. Derfor er den plads så kostbar«, siger Jens Juul Nielsen. »Hver gang vi bruger pladsen til noget andet end varepris, så koster det omsætning. Men vi har haft ernæringskampagner fra tid til anden i tilbudsaviserne. Og vi er åbne over for at gøre det, fordi tilbudsaviserne er meget læste, og fordi vi gerne vil have flere oplysninger ind for at differentiere os i forhold til vores konkurrenter«, mener han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Over 25 år har forskere analyseret modellers kroppe – og resultaterne er slående
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























