Danskerne vil komme til at savne deres lokale, kommunale skattekontor, hvis regeringen gør alvor af Strukturkommissionens forslag om at lægge håndtering af personskat ind under staten. Påstanden kommer fra Svend Åge Fog, leder af skatteforvaltningen i Hjørring Kommune og formand for skattechefernes forening. Skal opgaverne centraliseres, forudser han ringere service til borgerne. Centralt call-center »Told & Skat har en idé om, at et call-center skal besvare de spørgsmål, som folk i dag kommer ned på skattekontorerne og stiller. På call-centeret kan de måske svare på de 100 mest hyppige spørgsmål - men får de også tænkt konsekvenser ind og forklaret, hvordan skatten for eksempel har betydning for boligsikringen?«, spørger Svend Åge Fog, der selv mener nej. Foreningens krav om at lade skattesagerne blive liggende i kommunerne bakker han op med tal, der viser, at 2 millioner ud af de 7 millioner årlige henvendelser til skattemyndighederne er personlige. »Skat er et ømfindtligt anliggende, som skal behandles i borgerens nærmiljø. Hvis borgeren oplever at blive sendt rundt, fremmedgør det ham over for det offentlige«, siger Svend Åge Fog. Når Strukturkommissionen foreslår at flytte håndtering af skat fra kommunerne til staten, er det, fordi manøvren kan spare det offentlige for penge til administration. Og det er Svend Åge Fog ganske klar over, at mange borgere gerne vil være med til. »Men vi kan godt drive de kommunale skattecentre billigere end i dag«, mener han. Væk med fradrag Efter Skattechefforeningens opfattelse er løsningen blandt andet, at politikerne skærer igennem og fjerner en række fradrag. Det vil betyde, at skattecentrene ikke skal bruge nær så mange ressourcer på at kontrollere, om fradragene faktisk er korrekte. »Det er ikke millimeterretfærdigt. Men det er nemmere at give alle en fordel på 1.500 kroner end at skulle kontrollere fradrag på 10.000 kroner, som alligevel kun har en skatteværdi på 3.000 kroner«, siger Svend Åge Fog. Opråbet fra skattecheferne om ringere borgerservice kan nemt udlægges som angst for at miste jobbet. Det ved formanden godt. »Men der bliver under alle omstændigheder færre chefjob som konsekvens af kommunesammenlægningerne. Så vores ærinde er at medvirke til, at man træffer den rigtige beslutning om, hvor ligningen skal ligge i fremtiden«, siger han. Strukturkommissionens rapport har været sendt i høring, og fristen for svar udløb for en uge siden. Nu er det op til regeringen at fremlægge sit udspil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























