Kort efter at det, der var udskreget til danmarkshistoriens største insidersag, torsdag endte i det rene ingenting, begyndte Danmarks førende børseksperter at finde den dybere mening i den dom, som Vestre Landsret afsagde klokken 13.00 i Århus. Meldingen lød hurtigt, at dommen var stærkt overraskende, alene af den grund at Højesteret klart og tydeligt tidligere har signaleret, at insiderhandel skal straffes med ubetinget fængsel. Overraskende udfald Efter at have nærlæst dommen mente professor dr. jur. Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, som har specialiseret sig i bl.a. insiderlovgivning, at der er tale om en 'skelsættende' afgørelse. »Det er Danmarks første sag om insiderhandel, der ikke har handlet om personlig vinding, og den har fået et overraskende udfald. Jeg tolker Landsretten sådan, at man forsøger at slå fast, at det ikke er nok, at man besidder intern viden; der skal finde et misbrug af den viden sted, før hammeren falder«, siger Jesper Lau Hansen. Det spændende i sagen er, mener han, at det er første gang retten skal tage stilling til et selskabs (Midtbanks) køb af egne aktier. Det er samtidig Danmarks første sag om insiderhandel, der ikke har handlet om personlig vinding. Intern viden udelulkker ikke køb af aktier Normalt handler insidersager om privatpersoner, der handler aktier på baggrund af en ulovlig insiderviden for egne penge. »Vi får med dommen et signal om, at insiderreglerne nok skal tages alvorligt, men at der skal noget til før man putter folk i fængsel. Det synes jeg egentlig er fair. I denne sag har retten altså ment, at der var konkrete forhold, der kunne forsvare, at man købte aktier, selv om man havde en intern viden, og at der ikke var tale om et misbrug af den interne viden«, siger Jesper Lau Hansen. Betyder dommen at det nu bliver nemmere at være bankdirektør, fordi man ikke behøver at frygte at blive trukket igennem en insidersag, hvis man f.eks. køber egne aktier?» Jeg tror ikke konsekvenserne bliver så omfattende endda. Insiderreglerne er fornuftige nok, men man sender et signal om at man ikke behøver frygte at en hvilken som helst mistanke om insiderhandel også udløser en insiderdom« »For de involverede i Midtbank har sagen været rimeligt hård. Dommen fjerner deres følelse af, at de her regler var utroligt vidtgående og at man nemt kunne komme til at hænge i en frygtelig suppedans«, siger Jesper Lau Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























