Patentet på det aktive stof i depressionspillen Cipramil udløb i begyndelsen af 2002, og det var startskuddet til et sandt rally igennem retssystemerne i Europa. Det erklærede mål: at få nedlagt forbud mod alle, der gik på markedet med kopier af pillerne via tillægspatenter på præparatet. I Danmark blev det til sager mod fire kopiproducenter i fire retskredse - tre fogedretter nedlagte fogedforbud, den sidste gjorde ikke, selv om der var tale om nøjagtig den samme pille. En sag blev senere forligt, mens kopiproducenterne i januar 2004 vandt over Lundbeck i Østre Landsret i tre andre sager. En af de mere bizarre konsekvenser undervejs var, at kopiproducenten United Nordic Pharmas (UNP) flyttede adresse: »UNP fik fogedforbud i Hørsholm, mens Ratiopharm med et fuldstændig identisk produkt blev frifundet i Lyngby. Så lancerede vi pillen gennem et søsterselskab med adresse i Lyngby, og så gik vi på markedet«, siger Hans Henrik Raith, direktør for UNP. Medicinalanalytiker Rolf Sass Sørensen, Nordea, overværede et retsmøde i Københavns Byret i en af sagerne med topadvokaten Peter-Ulrik Plesner i spidsen for Lundbeck. »De stillede med en skræmmebataljon, der var rystende aggressiv i den måde, de fremturede på. Indledningsvis sagde Plesner til den unge jurist, der skulle afgøre sagen, at her var tale om intet mindre end en national katastrofe, hvis Lundbeck blev dømt«, siger han. Hos Lundbeck lægger man mest vægt på sagsbehandlingstiden: »Det kunne være ønskeligt, at den samlede tid for behandling i retssystemet bliver kortere«, siger pressechef Anders Schroll. Østre Landsret anerkendte, at procespatentet var krænket noget tid undervejs, men betydningen deraf er omstridt: »Forskellen på originalen og kopien ligger i f.eks. saltene og produktionsmåden. Lundbeck ved godt, at de to produkter er fuldstændig identiske rent medicinsk - spørgsmålet er, om de er det rent juridisk«, siger Rolf Sass Sørensen.