Dansk Folkeparti lægger pres på regeringen for indføre en lovpligtig mindsteløn for arbejdskraft fra de nye EU-lande i øst. Det skal lukke et hul i loven, som betyder, at for eksempel polske arbejdsgivere kan sende folk til Danmark, og lade dem arbejde for en løn, der ligger langt under dansk niveau. Mindsteløn skal vedtages ved lov Partiet foreslår et lovindgreb, som sikrer at østarbejdere udstationeret i Danmark, som minimum får den overenskomstaftalte mindsteløn på LO/DA-området. »Regeringen må ændre loven, så det ikke bliver muligt for vikarbureauer og arbejdsgivere i Østeuropa at sende arbejdskraft til Danmark og lade dem gå for en timeløn på 30-40 kroner. Vi kan ikke tillade den form for udnyttelse og løntrykkeri«, siger DF's arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, der har kaldt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i samråd om sagen i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Brud på praksis Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i forvejen lavet en række overgangsregler for de nye EU-lande. Men aftalen, som Dansk Folkeparti står udenfor, tager ikke højde for arbejdstagere, der er udstationeret i Danmark af en østeuropæisk arbejdsgiver. Det vil være et markant brud med almindelig praksis på det danske arbejdsmarked at lovgive om mindsteløn. LO og DA afviser Forslaget får derfor en kold skulder afarbejdsmarkedets parter. Der har aldrig været problemer med underbetaling af udstationeret arbejdskraft fra Portugal, Grækenland eller andre EU-lande i Danmark. Derfor vil det være overilet at begynde at lovgive på området nu, mener LO og DA. »Det kunne meget nemt medvirke til at presse danske lønninger ned, hvis man fastsætter en mindsteløn, der under alle omstændigheder vil ligge langt under det almindelige danske lønniveau«, siger LO's formand Hans Jensen. Også Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jørn Neergaard Larsen, afviser forslaget fra Dansk Folkeparti. »Om det er portugisere, polakker eller italienere, der kommer er fuldstændig ligegyldigt«, siger administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen. DF står alene Og så længe de to hovedorganisationer holder fast i den holdning, vil Venstre ikke tage initiativ til et lovindgreb. »Så længe arbejdsmarkedets parter ikke mener, der er behov for at lovgive, vil Venstre ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg. Socialdemokraterne og de Radikale afviser ligeledes at støtte DF's forslag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























