Regeringen vil måske alligevel anke EU-kommissionens afgørelse om, at TV 2 har fået flere penge i licens, end stationen har brugt på public service. I mandags oplyste Kulturministeriet ellers i en mail til Politiken, at regeringen ikke ville indbringe TV 2-sagen for EF-domstolen. »Nu gælder det om at få aftalt en tilfredsstillende rekapitaliseringsordning med Kommissionen, således at denne årelange usikkerhed om TV 2´s situation kan blive bragt til ophør«, hed det videre i mailen. Men nu har Kulturministeriet - og dermed regeringen - altså skiftet mening. Ikke nødvendigvis fordi regeringen agter at føre en ankesag til ende, men for at true EU-kommissionen, som har bestemt, at TV 2 skal betale 628 millioner kroner plus renter tilbage til staten. Risikerer konkurs De penge vil staten rigtig gerne have lov til at tage imod med den ene hånd for så straks at aflevere tilbage til TV 2 med den anden - mod at love kommissionen, at staten straks sætter et 'til salg'-skilt op ude foran Kvægtorvet i Odense. For uden en såkaldt rekapitalisering risikerer TV 2 at gå konkurs. Men den løsning vil EU-kommissionen ikke sluge uden videre, viser de foreløbige forhandlinger. For når kommissionen først én gang har sagt, at TV 2 har fået ulovlig statsstøtte, bliver det svært at komme til en anden konklusion denne gang. Derfor har Kulturministeriet iværksat et taktisk spil, som går ud på, at hvis EU-kommissionen ikke makker ret, så indbringer staten sagen for EF-domstolen. Dermed risikerer kommissionen at tabe ansigt, fordi det alt andet lige ser bedre ud på papiret, hvis den danske stat sådan uden videre accepterer nederlaget i TV 2-sagen. Regeringen frygter forsinkelse Men samtidig vil en ankesag også forsinke kulturminister Brian Mikkelsens (K) og Venstres politiske ordfører Jens Rohdes yndede privatiseringsprojekt af Danmarks meste sete tv-station. »Hvis det er sådan, at vi står i en situation, hvor kommissionen siger, at der overhovedet ikke er noget at gøre - at vi ikke kan rekapitalisere TV 2 - så står TV 2 jo mildest talt i en meget ugunstig situation. Og så er vi nødt til at se på situationen med de briller på«, siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. »Så ja, det kan blive nødvendigt at anke afgørelsen. Men det er ikke vores udgangspunkt«, tilføjer han. Enhedslisten har allerede kaldt kulturminister Brian Mikkelsen i samråd om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























