Mens to ministre onsdag markerede, at mesterlæren vender tilbage - især for at sikre plads på arbejdsmarkedet for unge fra de etniske minoriteter - kommer regeringens tænketank om integration nu med en skarp kritik. Tænketanken tager afstand fra, at regeringen har indsnævret en bro til job for nydanske unge: skolepraktikken. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti besluttet at prøve at få antallet af skolepraktikpladser på de tekniske uddannelser - et tilbud til dem, der ikke kan få almindelige praktikpladser - ned til 1.200 mod 5.000 sidste år. Ydelsen til unge i skolepraktik er samtidig halveret. Et vigtigt redskab I en betænkning, tænketanken fremlægger torsdag, bliver skolepraktikken udpeget som et vigtigt redskab til at få nydanske unge videre gennem uddannelsessystemet. »Vi advarer mod at forringe skolepraktikken. Regeringen gør ikke det, der er behov for«, siger tænketankens formand, direktør Erik Bonnerup. Tænketanken peger på, at der skal oprettes flere skolepraktikpladser i brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Erik Bonnerup afviser, at skolepraktik kan udvikle sig til et andenrangstilbud. »Naturligvis er det optimale en almindelig praktikplads; det, du kan kalde A-løsningen. Men de pladser er der bare alt for få af. Og når så B-muligheden i form af skolepraktik beskæres, henvises mange unge til C-holdet på kontanthjælp«. Ikke den ideelle løsning Bonnerup understreger, at skolepraktik ikke er den ideelle løsning. »Men nogle gange er det bedste det godes fjende«. Tænketanken er enig i den anden del af regeringens strategi; nemlig at en del af de tekniske uddannelser skal gøres mere mesterlære-lignende for at fastholde flere i forløbet. Tænketankens rapport viser, at på de erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet omkring 60 procent blandt unge med en anden etnisk baggrund end dansk - mens det for unge med en etnisk dansk baggrund er omkring det halve. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at skolepraktikreformen er vigtig, »så de unge i højere grad kan gennemføre deres uddannelse med praktik i virksomhederne«. En del af reformen er også at anspore til at tegne flere uddannelseskontrakter med virksomhederne - blandt andet ved at belønne skolerne efter et taxameterprincip. »Tænketanken er vist ikke opmærksom på, at der nu for første gang er en stigning i antallet af uddannelsesaftaler med virksomheder. Det er det bedste, at de unge kommer ud i virkeligheden«, siger Ulla Tørnæs, som frygter, at skolepraktik kan blive en sovepude for unge i fag med dårlige jobmuligheder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.