For mange kan der være en verden til forskel på at være psykisk ustabil og have lyst til at begå selvmord. Men for medicinalgiganten GlaxoSmithKline var forskellen ikke så stor. Forsøg med depressionspille Selvmordsadfærd blev i et forsøg med firmaets depressionspille til børn og unge kodet som 'emotional lability' (psykisk ustabilitet, red.). Den måde, som forskere koder forsøgspersoners svar eller tilstande på, har betydning for vurderingen af effektivitet og bivirkninger. Det fremgår af papirer, som firmaet netop har offentliggjort, efter at redaktøren af det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet opfordrede til, at firmaet lagde alle forsøg frem. GlaxoSmithKline står anklaget for 'gentagen og vedvarende svindel' med forskningsresultater i en retssag i staten New York i USA. Retssagen er en plet på den autoritet, der indtil for få år siden svøbte sig omkring medicinsk forskning. Medicinalindustrien kommer i stigende grad under stigende pres for at offentliggøre alle data og alle forsøg. Nu tager GaxoSmithKline første skridt i den retning. Virksomheden besluttede fredag at offentliggøre korte opsummeringer af alle forsøgsprotokoller og resultater af GlaxoSmithKline-sponsorerede forsøg om den medicin, som sælges, på en database. Læger vil have database GlaxoSmithKline understreger, at initiativet har været planlagt i måneder. Men udspillet kommer ganske få dage efter, at de amerikanske læger i American Medical Association opfordrede regeringen til at skabe en database, i hvilken alle kliniske medicinforsøg skulle registreres. Også en gruppe af redaktører på flere medicinske tidsskrifter, der publicerer mange forsøg, overvejer at vedtage et forslag, som kræver, at firmaerne registrerer forsøgene ved deres begyndelse som forudsætning for overhovedet at få resultaterne publiceret. I årevis har mange forskere ønsket en database, hvori alle medicinforsøg, deres mål og resultater offentliggøres - ikke blot korte opsummeringer. Nogle firmaer har taget skridt i den retning.