SAS kommer også i de kommende uger til at aflyse et større antal weekendafgange til og fra København. Mange passagerer måtte i weekenden møde op i lufthavnen to til tre timer før planlagt for overhovedet at have en chance for at nå deres flyafgang. Situationen blev ikke bedre af, at SAS måtte aflyse 45 ud af 600 europæiske afgange på grund af mangel på kabinepersonale. For stor mundfuld »Set i bakspejlet har vi nok gabt over for meget«, siger informationsmedarbejder Mikkel Nielsen fra SAS. Ifølge SAS-ledelsen skyldes aflysningerne en kombination af ferie og nedskæringer blandt de fastansatte kabinefolk, øget pres fra SAS' charteraktiviteter og den igangværende opslitning af SAS i tre nationale selskaber. Kunderne må imødese nye aflysninger frem mod 1. august, hvor SAS har ansat et nyt vikarkorps, der skal afhjælpe situationen. Ansatte utilfredse De ansatte kritiserer SAS for elendig planlægning. Ifølge formanden for de danske kabinefolk (CAU) Verner Lundtoft Jensen siger, at SAS-ledelsen har haft alle muligheder for at råde bod på det: »Det gør mig ærlig talt rasende, når SAS-ledelsen går ud og forklarer de mange aflysninger med ferie blandt de ansatte. Det kan jo ikke komme bag på nogen, at de kabineansatte også holder sommerferie. Vi har faktisk en ferielov, der foreskriver, at det skal vi. Det her handler ganske enkelt om elendig planlægning hos ledelsen. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at vi er for få ansatte til at opfylde produktionen, siger Verner Lundtoft Jensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce