Hundreder af millioner kroner og op mod 1.000 arbejdspladser er på spil for Lolland-Falster med det forslag til sukkerreform, som EU-kommissionen fremlagde onsdag. Det er intet mindre end en katastrofe for Danmarks flade sydhavsøer, der i forvejen plages af en ledighed, der ligger langt over landsgennemsnittet, mener både borgmestre, faglige organisationer og landboforeninger. »Man trækker tæppet væk under et erhverv og dermed vores arbejdspladser«, siger formand for SiD Vestlolland, Jess Hansen. Fælles brev til 13 borgmestre I et fælles brev til samtlige 13 borgmestre på Lolland og Falster opregner SiD, Sydhavsøernes Landboforening og Danske Sukkerroedyrkere de økonomiske konsekvenser og opfordrer til fælles front for at redde arbejdspladser i området. Og det ser Nakskovs borgmester Flemming Bonne Hansen (SF), der også er formand for Lolland-Falsters såkaldte 13-kommune-samarbejde, positivt på: »Vi befinder os i et område, som er trængt af mange mistede job i forvejen - senest med lukningen af MAN B&W Diesel - og alle 13 kommuner vil kæmpe for de 1.000 arbejdspladser«. Brug for mere tid EU-kommissionen vil gøre op med de støtteordninger til europæiske sukkerproducenter, der blev opfundet i 1968 og siden har været med til at holde kunstigt liv i en hel industri og dumpe sukkerpriserne for bønder i tredjeverdenslandene. Indholdet i kommissionens forslag var ingen overraskelse, men reformen skal træde i kraft allerede 1. juli 2005, og det er tidligere end før antaget. Nu beder organisationerne under mottoet 'udvikling før afvikling' om mere tid til omlægge produktionen. Og borgmesteren er enig. Omlægning tager tid »Sådan en omlægning tager tid, og vi bør have den fornødne tid. Nu vil vi lægge pres på fødevareministeren og forhandle med regeringen om muligheden for omlægningsstøtte«, siger Flemming Bonne Hansen. Næsten halvdelen af Danmarks sukkerroeproduktion foregår på Lolland, der også huser to af sukkergiganten Daniscos tre fabrikker på dansk grund. Danisco forventer et tab i sukkerindtjeningen på 25 procent, svarende til 275 millioner kroner, som følge af forslaget. Og koncernen har meldt ud, at »det kan få betydning for fabriksstrukturen«, men vil intet sige om eventuelle fyringer. SF vil støtte Lolland Kommissionens forslag indeholder kompensation for sukkerbønders tab på 60 pct. Men den vil SF foreslå omdirigeret, når Folketingets Europaudvalg i dag holder møde, siger partiets fødevareordfører, Jørn Jespersen: »I stedet for at gå til sukkerroeproducenterne skal kompensationen gå til at oprette arbejdspladser i de regionale områder, som har haft sukkerindustri. Bønderne er blevet forkælet med tre gange verdensmarkedsprisen i årtier«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.