Hvad er ægteskabet værd? Det spørgsmål stillede rekordmange par - 15.763 - sig selv sidste år. De fandt frem til svaret »for lidt« - og lod sig skille. »Ægteskabet kan anskues ligesom arbejdsmarkedet, hvor to parter mødes og indgår samarbejdsaftaler«, siger økonom Michael Svarer, ph.d. og lektor på Aarhus Universitet. 7.000 ægteskaber analyseret Han har analyseret over 7.000 ægteskaber ud fra oplysninger om bl.a. indkomst, uddannelse og alder og kan se, hvad der skiller folk ad og holder dem sammen - statistisk set. Når ægteskabet slutter før tid, er det tit, fordi den ene part har fået en lavere eller højere værdi undervejs i forholdet, siger han. »Man har en forventning om ægteskabet i starten. Og så sker der noget, der ændrer den. Man bliver enten syg eller arbejdsløs og får en ringere værdi på ægteskabsmarkedet. Eller det omvendte: bliver cykelstjerne og stiger i værdi. Og så finder man en anden partner«, siger han og understreger, at tallene intet melder om forholdets 'matchkvalitet' - kemien. Undersøgelsen viser blandt andet, at ægtepar, der ikke først har boet sammen, har større risiko for at blive skilt. »Som 16-årig går man ud og afsøger markedet. Og nogle vil så gifte sig med den første og bedste, de møder. Men det tager tid at afsøge markedet - og ikke mindst finde sin egen værdi«, siger Michael Svarer, der selv er samboende og har et barn. Børn ingen garanti Men børn er ingen garanti for et langt ægteskab, viser den nyeste del af undersøgelsen. Tværtimod. Og det kommer bag på økonomen. »Alt andet lige skulle man tro, at børn stabiliserede forholdet. Men hvis man renser tallene for de 'gode' par, der ville blive sammen, børn eller ej, så viser undersøgelsen, at børn i resten af tilfældene faktisk øger risikoen for skilsmisse«, siger Michael Svarer. Stedbørn tæller heller ikke på plussiden i et ægteskab, selv om det kunne se sådan ud med de økonomiske briller på. »Umiddelbart får man jo en anden familie med. Men samtidig er den forælder, der har barnet, allerede blevet skilt én gang, og derfor er der ofte større risiko for, at personen bliver skilt både en og to gange mere«, siger Michael Svarer. Stordriftsfordele Det er en undren over de mange skilsmisser, der ligger bag undersøgelsen. For ud fra et økonomisk synspunkt er der store fordele ved ægteskabets synergieffekt. »Det er ligesom, når to firmaer fusionerer. Det tager ikke længere tid at lave mad til to, så man opnår en stordriftsfordel. Og man kan deles om avisabonnementet«, siger Michael Svarer. Undersøgelsen viser, at par med samme typer uddannelser bliver hurtigere skilt. Effekten er dog størst i ægteskaber med kortere uddannelser. Derfor er det en god idé at lave noget forskelligt, ligesom den økonomiske 'specialiseringsteori' lægger op til. »For eksempel, at manden arbejder ude, og kvinden arbejder derhjemme. På den måde har manden høj indtjening, mens kvinden er produktiv derhjemme. Og de får begge del i afkastet«, siger økonomen - vel vidende, at sådan ser virkeligheden ikke ud i dagens Danmark. Rige kvinder klarer sig selv Faktum er, at mens cirka 35.000 par blev gift sidste år, blev knap halvt så mange samtidig skilt, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Mandens indkomst spiller dog stadig en stor rolle for ægteskabets holdbarhed. »Det er ret interessant. Jo højere indkomst manden har - jo mere stabile er ægteskaberne. Men jo højere kvindens indkomst er, jo mindre stabilt er det. Det er åbenbart sådan, at en rig mand er attraktiv. Mens en rig kvinde - hun kan godt klare sig selv«. Ingen idé om lykke Men én ting er tallene på regnemaskinen - noget andet er det, der ikke kan læses ud af statistikken: nemlig kærligheden. »Jeg har ingen idé om, hvorvidt folk i de lange ægteskaber er lykkelige«, understreger økonomen.