Danske banker skal gøre mere for at tiltrække kunder med anden etnisk baggrund. Det er budskabet fra flere politikere, der støtter tanken om indvandrerbanker efter svensk model. Udmeldingerne kommer, efter at Politiken fredag kunne afdække, at seks ud af ti iværksættere med etnisk baggrund går forgæves til banken, når de ønsker et lån. Det er en af konklusionerne i et forskningsprojekt udarbejdet af forskningsadjunkt Shahama Rezaei fra Roskilde Universitetscenter. Det får nu flere politikere til at skele til Sverige, hvor Föreningssparbanken har uddannet bankrådgivere med indvandrerbaggrund til at tage sig specielt af denne kundegruppe. I en filial i Rosengård, som er et kvarter med mange beboere af anden etnisk baggrund, ansatte Föreningssparbanken fire medarbejdere med indvandrerbaggrund, der tilsammen taler 14 sprog. De tilbyder også kunderne hjælp til at oversætte breve fra kommunen. Bankernes ansvar »Jeg opfordrer hermed bankerne til at tænke sig bedre om i relation til deres personalepolitik. For bankerne har også et integrationsansvar«, siger Elsebeth Gerner Nielsen, som er udlændingeordfører for Det Radikale Venstre. Partiet overvejer at stille forslag om, at bankerne og andre virksomheder for fremtiden i deres årsregnskaber skal gøre rede for, hvordan de selv har bidraget til integrationen. Enhedslisten og Socialdemokraterne peger også på den svenske model. »Der er behov for en opsøgende indsats fra bankernes side. De har jo interesse i at få del i kunderne - også dem med anden etnisk baggrund«, siger udlændingeordfører Anne-Marie Meldgaard (S). Krav om rentabilitet Formanden for Finansrådet og direktør i Danske Bank, Peter Straarup, er overbevist om, at de danske banker vil finde på at lave indvandrerfillialer, hvis det viser sig at være rentabelt. Til gengæld giver han ikke meget for forslaget fra de radikale. »Jeg tror, det ville være en svær opgave at pålægge pengeinstitutter. Jeg tror til gengæld, at man vil se, at flere virksomheder gør en indsats for at kommunikere, hvad de gør for at løfte deres opgave i samfundet«, siger han og tilslutter sig, at bankerne har et bredt ansvar som en del af samfundet. Det er dog ikke alle partier i Folketinget, der mener, at ansvaret kan placeres hos bankerne. »Bankerne skal ikke indrette sig efter dem. Det skal den anden vej rundt. Jeg mener, man burde oplyse om det danske banksystem«, siger Else Theill Sørensen fra de konservative. En tilsvarende holdning har Dansk Folkeparti. Bankerne bedriver ikke forskelsbehandling, mener Peter Straarup, og det synspunkt støtter cand.mag. Christian Bonczyk, som har lavet en tilsvarende undersøgelse af banker og kunder med etnisk baggrund. Naturlig mistro Han mener, at mange indvandrere møder de danske banker med en naturlig mistro, fordi de fra hjemlandet er vant til at forbinde banker med konkurs, inflation og korruption. Derfor hæver de deres penge den 1. i hver måned og bruger ikke banken særligt meget. Og det gør bankerne skeptiske over for at låne dem penge, mener han. Også integrationsminister Bertel Haarder har opfordret bankerne til at skæve til udlandet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























