Danskerne bruger hvert år over 150 millioner kroner på hostesaft, hvor virkningen er så beskeden, at den ligger på højde med at tage sig en kop kamillete. Men det kniber med at få informationerne om den beskedne virkning sendt videre til forbrugerne. Forbrugerne dårligt stillet Ikke alle ekspedienter på apoteket rækker hostesaften over disken sammen med et par ord om den sparsomme effekt. Og læser den hostende på flasken, står der kort og konstaterende, at det »virker hostestillende«. »Som forbruger er man ilde stillet i denne affære. Man kan kun tro, at man får noget, som virker, fordi det står på indlægssedlen, og fordi man beder om det. Man får det jo langet over disken uden de store falbelader«, siger Margrethe Nielsen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Derfor foreslår Lægemiddelstyrelsen, at fabrikanterne af hostesaft begynder at nuancere teksten på indlægssedlerne, på samme måde som et lægemiddel kan være »mildt smertestillende«. »Du var meget bedre hjulpet, hvis der stod, at det havde en svag hostestillende effekt. Det er jo ikke gradbøjet«, siger overlæge Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen. Han mener ikke, at det er decideret vildledende, hvad der står i dag - men der mangler en gradbøjning. Større krav til dokumentation Steffen Thirstrup sidder i en arbejdsgruppe, der tager stikprøver blandt de mange lægemidler, der er godkendt mange år tilbage, og vurderer deres kvalitet og virkning i dag. Hostesaft hører til denne gruppe. De gamle lægemidler er blevet godkendt på et tidspunkt, hvor kravene til dokumentation var langt mindre, end det er i dag. »Noget af det ville ikke være blevet godkendt i dag«, konstaterer Jens Peter Kampmann, der er chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, som også ligger under Lægemiddelstyrelsen: »Men man kan ikke afregistrere det, hvis det ikke er farligt. Og firmaerne kæmper med næb og kløer for at beholde det på hylderne«. Intet bevis for ringe virkning Lægemiddelstyrelsen har selv konstateret, hvor ringe virkning hostesaften har. Men man kan ikke pille den ned af apotekernes hylder, kun give informationerne om den beskedne effekt videre. Og fjerne tilskuddet, hvis lægemidlet har sådan et. Resten er op til køberen selv. Problemet er, at det ikke er bevist, at det ikke virker. »Vi har nok tænkt meget over, om vi ikke kunne tage det af markedet. Men det havde vi ikke hjemmel til. Og kunne vi indføje noget i bemærkningerne i produkterne, ville vi være et godt stykke vej inden for lovens rammer. Det vil jeg tage med hjem til arbejdsgruppen«, siger Steffen Thirstrup. Nycomed retter ind Medicinalvirksomheden Nycomed, som blandt andet producerer hostesaft, meddeler, at den er indstillet på at følge de anvisninger, Lægemiddelstyrelsen måtte komme med. »Tekstdelen skal være i overensstemmelse med de regler, som Lægemiddelstyrelsen fortolker, og jeg ser ikke ser nogen grund til at udfordre dem. Så derfor er det sådan, det er«, siger direktør Bent Kjærsgaard, som dog ikke ønsker helt at tage hostemedicinen af hylderne, fordi balancen mellem effekten og bivirkningerne er uændret siden sidste gang, Lægemiddelstyrelsen kiggede på det. Krav på ordentlig information En revidering af indlægssedlerne i hostemedicinen ville vække glæde i Forbrugerrådet: »Forbrugeren har krav på en ordentlig information - og det får forbrugeren ikke. Og det er for ringe«, konstaterer Margrethe Nielsen fra Forbrugerrådet.