Regeringen er under bredt politisk pres for at tage et opgør med EU's udskældte støtteordning til skolemælk hurtigst muligt. Ordningen fremmer salg af fedtholdig sødmælk på bekostning af fedtfattig skummetmælk og kærnemælk, hvilket forarger partier i Folketinget fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. »Det er dumt med en støtteordning, som fremmer salget af fedtholdig sødmælk. Det system skal laves om, og det tror jeg kan lade sig gøre nu«, siger tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard (S). Hun peger på, at timingen er rigtig nu, hvor Holland sidder i formandsstolen i EU. Det er traditionelt de sydeuropæiske lande, som ønsker støtte til fedtholdig mælk, fordi de fedtfattige mælketyper er ukendte dér. »Det kunne være en god sag for den nye familie- og forbrugsminister at tage op i EU. Og jeg tror, at det kunne blive en succes, hvis der bliver skabt de rigtige alliancer med lande som Tyskland, England, Sverige, Finland og nogle af de nye EU-lande«, siger Ritt Bjerregaard. Fed ordning EU's skolemælksordning giver 41,5 øre i tilskud til en kvart liter sødmælk, mens en kvart liter minimælk, som ellers har et lavere fedtindhold og anbefales af ernæringseksperter, må nøjes med 24 øre i tilskud. Den ligeledes fedtfattige kærnemælk får slet ikke tilskud. Baggrunden for støtten til at sælge mælk til skoleelever er i høj grad et ønske om at slippe af med overproduktionen af mælk og mælkefedt. »Vi mener generelt, at landbrugsstøtten skal afskaffes, men skal der endelig gives støtte, så skal det da være til sunde produkter - og ikke de fedende. Der går jo en fedmeepidemi over Europa. Det ville være en god idé, hvis Henriette Kjær (K) tog sagen op i EU, så ville hendes familie- og forbrugsministerium da få én sag«, siger formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti. Helt ind i regeringens egne rækker er der forundring over mælkeordningen. »Det er hul i hovedet, at det er den mest fedende mælk, som får størst støtte. Det ville være en god sag at få taget op i EU«, siger fødevareordfører Carina Christensen (K). Den høje støtte til sødmælken betyder, at den blot koster ni øre mere end den sundere skummetmælk for en kvart liter. På trods af den ringe prisforskel vælger flere og flere skoleelever de sunde typer mælk. I 2000 var 37 procent af den solgte skolemælk fedtfattig, mens tallet i dag er oppe på 57 procent. »Det viser, at der er en vilje til at købe sundt. Vi så helst støtten helt væk, men hvis støtten skal være der, så skal den virke sundhedsfremmende«, siger fødevareordfører Martin Lidegaard (R). En talsmand for EU-kommissionen oplyste i går til Ritzaus Bureau, at Danmark selv kan lave en skolemælksordning, som betyder, at danske skolebørn kun får fedtfattig mælk. »Det er rigtigt, at vi kan undlade at modtage støtte til den sødmælk, som skolebørnene køber, men vi kan ikke overføre støtten til for eksempel minimælk. Den kan højst få 24 øre per kvarte liter. Og vi har aldrig drøftet den mulighed for at afslå støtten«, siger afdelingschef Winnie Pauli fra Mejeriforeningen, som står for uddeling af hovedparten af skolemælk. SF og Enhedslisten vil i lighed med en stribe andre partier have familie- og forbrugsminister Henriette Kjær til at tage affære. Det har ikke været muligt at træffe ministeren.