En ny type ultrabillige realkreditlån, som økonomiminister Bendt Bendtsen (K) stillede de danske boligejere i udsigt på Realkreditrådets årsmøde i april, kommer måske aldrig til at se dagens lys. Den nye lånetype, som vil give realkreditinstitutterne mulighed for at tilbyde boligejerne meget billige kassekreditter, er stødt på modstand i andre af de tunge økonomiske ministerier, fordi forslaget vil koste statskassen et betragteligt beløb i mistede tinglysningsafgifter. Politisk problem Realkreditinstitutternes brancheorganisation, Realkreditrådet, der har været i løbende dialog med Økonomiministeriet, frygter nu, at Bendt Bendtsen bliver tvunget til at løbe fra sit løfte. »Embedsmændene har fået besked på, at forslaget ikke må koste noget. Det store spørgsmål er derfor, hvordan ministeren vil knække den nød, da skattestoppet betyder, at han ikke kan sætte andre afgifter op«, siger direktør i Realkreditrådet, Torben Gjedde. Han er helt på det rene med, at forslaget ikke kan gennemføres uden omkostninger for staten. »Men det er et rent politisk problem, som Bent Bentsen må forholde sig til. Får vi ikke det, vi er blevet stillet i udsigt, så har regeringen ikke indfriet sit løfte«, slår Torben Gjedde fast. Væk med gebyr Bendt Bendtsen foreslog i foråret, at realkreditinstitutterne i lighed med bankerne får lov til at yde lån på baggrund af ejerpantebreve. Det betyder, at det bliver muligt for låntageren af belåne eventuel friværdi, uden at lånet skal tinglyses. Blot det holder sig inden for det oprindelige pantebrevs ramme. Forslaget betyder også, at man slipper for det faste tinglysningsgebyr på 1.400 kr. i forbindelse med låneomlægninger. Tilladelsen til at benytte ejerpantebreve som sikkerhed er af vital betydning for realkreditinstitutterne, efter at bankerne har fået stor succes med deres såkaldte prioritetslån, der bygger på det samme princip. Bag kulissen udspiller der sig derfor også en drabelig kamp i den finansielle sektor, hvor de store bankkoncerner vil græde tørre tårer, hvis forslaget ikke bliver til noget. Det forventes nemlig, at realkreditinstitutterne vil kunne udbyde de nye lån til en væsentlig lavere rente end bankernes prioritetslån. »Vi forventer helt klart at få ligestilling med bankerne. Det vil betyde, at vi kan tilbyde en kassekredit med en rente på omkring 3,0 pct. inklusive bidrag«, siger cheføkonom i BRFkredit, Jens Chr. Nielsen. I bankerne begynder den effektive rente i dag ved omkring 5,0 pct. selv for de bedste kunder for et tilsvarende lån. Derfor er bankerne interesserede i at holde realkreditten ude på trods af, at de selv ejer realkreditinstitutter i form af Realkredit Danmark og Nordea Kredit.