Sygefraværet er skåret ned med en tredjedel. Halvdelen af medarbejderne har færre smerter. Tre ud af fire opfatter arbejdspladsen som mere attraktiv. Og det har ikke kostet en krone. Kommunaldirektøren i Sallingsund nord for Skive kan knap få armene ned over resultatet af den sundhedsordning, som kommunen som den første tegnede med redningsselskabet Falck. »Vi gik ind i det, fordi sygefraværet var stigende, og fordi vi gerne ville give medarbejderne et godt tilbud«, siger kommunaldirektør Per Flemming Laursen. 1.500 per år En sundhedsordning omfatter massage, fysioterapi, zoneterapi og kiropraktik, som medarbejderne gratis kan benytte - op til et vist loft - i eller uden for arbejdstiden. Virksomheden betaler omkring 1.500 kroner per medarbejder per år for ordningen. Fra sidste sommer til august i år er kundekartoteket hos Falck vokset fra 150 til 350 virksomheder. I alt er 41.000 medarbejdere nu omfattet af ordningen, hvor psykologbistand også kan kobles på for et ekstra beløb. Per Flemming Laursen har konkret regnet på udbyttet af sundhedsordningen, der i 2003 kostede Sallingsund 400.000 kroner. Til gengæld har kommunen ligeledes sparet 400.000 på reduceret sygefravær, vikarudgifter og sygedagpenge. »Og kunne vi beregne værdien af lavere stressniveau, værdsættelse af kommunen som arbejdsplads osv., har vi tjent markant meget mere«, siger han. Fryns eller sundhed? Store virksomheder som Lego, Københavns Lufthavn og Aalborg Kommune har typisk en klinik med Falcks behandlere under eget tag. Det har i alt 55. Mindre virksomheder er tilknyttet en sundhedsklinik ude i byen - disse klinikker er der nu 35 af på landsplan. »Ordningen er én blandt flere tendenser i retning af at individualisere og decentralisere arbejdsvilkår. Vi går fra, at alt er nationale aftaler og regler til, at det er mere og mere virksomhedsbaseret. Og på den måde er det et brud på et princip i vores velfærdsstat, der hedder, at vi har almene rettigheder«, siger lektor ved Handelshøjskolen i København Dorthe Pedersen. Sundhedsordningernes udbredelse og Falcks indtjening er godt hjulpet af, at regeringen har gjort det skattefrit, når en arbejdsgiver betaler medarbejderes behandling af en arbejdsrelateret lidelse. Men ordningerne er mere fryns end sundhed, mener sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen. »Det kan da være rart med massage efter mange timer ved computeren. Men jeg tror ikke, at den sundhedsmæssige overvejelse er drivkraften. Det er blevet personalepolitik«, siger han. »Det her er et frynsegode. Og her har sundhedsforsikringer og sundhedsordninger fået en skattemæssig særstatus. Det rejser det principielle spørgsmål, om vi så begynder en sliske, hvor man undtager flere og flere frynsegoder for at betale skat«, siger han. Sundhedstiltag Falck ser et stort potentiale i ordningerne og ønsker skattefrihed på flere sundhedsfremmende initiativer som f.eks. kostvejledning og hjælp til rygestop. »Det er klart et sundhedstiltag. Og det er mærkværdigt, at regeringen giver skattefrihed for hospitalsforsikring - altså når skaden er sket - men ikke vil give det på forebyggende tiltag«, siger direktør i Falck Healthcare Kent Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























