Cultura fra Arla er slik forklædt som yoghurtdrik. Sådan lyder skudsmålet fra eksperter i ernæring, der advarer mod drikken, der er blandt mejeriets mest populære produkter. Arla skriver på flasken, at »Cultura er et ideelt mellemmåltid«. Men Cultura indeholder næsten lige så meget sukker som sodavand. Vaniliedrik er værst Topscoreren er vaniljedrik med 21 sukkerknalder, hindbærdrikken kommer lige efter med 19, mens Cultura med jordbær er tilsat 16. Derfor er Cultura langtfra ideel, siger Jerk W. Langer, læge og forfatter til bøger om kost. »Arla camouflerer sukkeret ved at pakke det ind i yoghurt, som vi forbinder med noget sundt«, siger han med opbakning fra professor Berit L. Heitmann, Institut for Sygdomsforebyggelse, og Fødevaredirektoratet, der fraråder forbrugerne at drikke Cultura. Salg stiger 50 procent Sidste år købte forbrugerne 12 millioner flasker Cultura. De seneste to år er salget steget med samlet 50 procent. »Kaloriemæssigt er Cultura en bombe. Den minder om cola - blot med kalk og protein«, siger Lisa Bolting Hansen, diætisternes formand. Hun henviser til, at hver anden voksne dansker er overvægtig. Læge Jerk W. Langer foreslår, at producenter af søde fødevarer mærker dem med indholdet af sukker målt i sukkerknalder. »Det kan forbrugeren bedre forholde sig til end gram og kilokalorier«, siger han. Arla afviser Arla har ingen planer i den retning og afviser kritikken af produktet. »Cultura er sundere end andre mellemmåltider som kage og chokolade«, siger Merete Myrup Christensen, leder af Arlas ernæringsafdeling. Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) foretrækker at mærke sunde fødevarer frem for usunde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen