TV-serien Shopping, som blev sendt på TV2 sommeren over, bør ikke sendes igen. Serien er i strid med god markedsføringsskik, fordi det er én lang reklame for storcenteret Fields, mener forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen. Det skriver Forbrugernes Hus på sin hjemmeside forbrug.dk.Det er ulovligt at sende reklamer forklædt som redaktionelle programmer i dansk TV. Men det er ifølge Forbrugerombudsmanden netop, hvad TV2 har gjort med tv-serien Shopping, som omfatter otte forskellige programmer om livet i butikscenteret Fields. »Indholdet hører hjemme i reklameblokkene, men vises i programmer, som er underlagt TV2's redaktionelle ansvar. Derfor er der tale om maskeret reklame, som strider mod Markedsføringslovens paragraf 1«, siger Hagen Jørgensen. TV2 afviser kritik Men TV2 afviser anklagerne og siger, at Forbrugerombudsmanden slet ikke har mandat til at udtale sig om serien. »TV-nævnet har kompetence i relation til TV-stationer. Det er der ikke andre myndigheder, der har«, siger programchef på TV2, Bo Damgaard til hjemmesiden TV-Afdelingen. TV-nævnet har allerede kritiseret 'Shopping', men det var for ikke at have god nok sponsorkreditering, og det har TV2 efterfølgende rettet op på. Derudover mener TV2 heller ikke, at Hagen Jørgensen har ret i, at programmet er ensidigt og ren reklame. »De scener, der vises fra Field's, indeholder varierede aspekter fra dagligdagen, hvor ikke kun succes'er, men også uheld og problemer med at løse opgaver vises, hvorfor der efter Radio- og TV-nævnets opfattelse ikke er tale om en overtrædelse af radio- og fjernsynsloven«, siger programchefen. Forbrugerombudsmanden vil nu have Radio- og TV-nævnet til at se på sagen igen. og beder TV2 om ikke at genudsende 'Shopping' indtil da.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce